(En ny) praksisafprøvning med inddragelse af dyreholdsprojektet ( Haletudser)

Praksisafprøvning med dyrehold.

Med afsæt i mit dyreholdsprojekt (haletudser), vil jeg arbejde videre med haletudserne i en praksisafprøvning.

Jeg har tidligere haft akvariet med haletudser med på arbejde, dog uden at de har vakt særlig stor interesse, men forsøger igen, nu hvor haletudserne har udviklet sig og er blevet meget større.

Praksisafprøvningen er denne gang målrettet en bestemt af vores beboere, Jesper. - En ung mand, med nyligt erhvervet hjerneskade, som har givet ham mange forskellige problematikker. Han er desværre også ramt en del rent somatisk, så er ofte sengeliggende, hospitalsindlagt on/off mm.
Inden hjerneskaden har han også været plaget af psykiske problemetikker, hvor bl.a. ADHD indgår.

Mål:

Nogle af Jespers problematikker er:  Lav arousal - Bliver hurtigt meget fysisk urolig. - Har svært ved at koncentrere sig - Svær at motivere, og finde noget har hans interesse og som kan fastholde interessen noget tid (udover at lade sig underholde af TV udsendelser, Ipad brug til at se funni-video'er o.lign.) - Ansigtsudtrykket er mimikfattigt - Han har impressiv og ekspressiv (nedsat evne til at anvende sproget) - Han udtrættes meget hurrigt og der er indlagt mange pauser i hans hverdag.

Målet er at skabe interesse(r) for Jesper, med naturen i fokus.- Et rum
Hjælpe med at flytte fokus fra sygdommen og skabe livskvalitet ud fra Antonovsky's tanke om Salutogenese.

Via naturen skabe et rum/miljø, hvor han kan koncentrere sig, finde ro. Og motivation og interesse. Og ikke mindst glæde.

Vi ved fra gåture i naturen omkring Lunden, at der er en anden behagelig form for ro over Jesper (Jesper er kørestolsbruger).

Bl.a.inspireret af:
-Forskning i natur og udeliv i pædagogisk arbejde (grundbogen: natur og udeliv) og specifikt "Omgivelsernes betydning for det gode liv" (s.236 - 241) ift. denne praksisafprøvning.
-Sundhedsfremme i hverdagen (en bog af bl.a. Kjeld Fredens)
-Mennesket i hjernen (en bog af Kjeld Fredens)
-Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (fra handicapidrættens videnscenter), om "naturvejledning for brugere af psykiatrien" s.139.

Pædagogisk/didaktisk tilgang: 

I praksisafprøvninger her arbejder vi  "en til en", Jesper har svært ved at fungere i større forsamlinger, sociale sammenhænge.

Forløbet skal foregå i rolige og uforstyrrede omgivelser.
Læringsmiljøet materialer: Haletudser, bøger, andre materialer, skal være fremme og lige ligetil, materialer mm. skal være parat, således at Jesper også fornemmer uro, bliver afledt af andet. Således at både Jesper og jeg kan holde 100 pct. fokus.

Tegn:

Jesper sidder stille og roligt og iagttager haletudserne i akvariet, og følger deres bevægelser. Han banker let på ydersiden af akvariet og det sætter i gang i haletudsernes bevægelser.

Vi tog akvariet ind i køkkenet (grundet ropoxbordet som kan indstilles i højden ift. Jespers kørestol mm.)
 

Jeg hjalp med at få en af haletudserne over i en lille beholder, så den bedre kunne studeres.

Jesper sidder koncentreret og studerer haletudsen.

Det er meget vigtigt for ham, at haletudsen kommer over i akvariet igen. Smiler og nikker som svar på spørgsmålet, om han er en sand dyreven.

Vi studerer en af haletudserne sammen og observerer:

-at haletudserne nu ca. 4 cm lange.
Kroppen har fået en bred form, man kan få en ide om, at kroppen er ved at omdanne sig til "frø-figur".

.

Øjnene anes. der er forhøjninger hvor de sidder.

Og bag kroppen, ved halens begyndelse anes, at haletudsen er ved at udvikle de kommende bagben.

Jeg viser efterfølgende Jesper en af bøgerne med frøer og padder. Han bladrer selvstændigt i bogen og kigger.
På opfordring og med lidt støtte finder han på en af siderne en frø med de forskellige forstadier af haletudseperioden. Og Jesper peger på det stadie han mener, at haletudserne er på nu !

Evaluering.  

Praksisforløbet har alt i alt været en meget positiv oplevelse, både for Jesper og personalet.
Jesper er interesseret, kan holde holde fokus i nogen tid. Han er meget deltagende. Virker rolig og tilpas. Vi kommunikerer, han smiler og nikker ofte på spørgsmål, har en god  forståelse for hvad vi her arbejder med.

Vi tog en del billeder af Jesper med hans Ipad. Og på Ipad'en blev der filmet en sjov oplevelse, hvor Jesper vil hælde haletudsen tilbage i akvariet, men den lander på bordet, hvor vi ved fælles hjælp (i panik, med grinen og pjanken), fik styr på den uregerlige haletudse og fik den op til sine artfæller i akvariet igen.

Og hans arousals niveau og reaktionsevner blev overraskende hurtige, da haletudssen skulle fanges på bordet og tilbage i akvariet.

Billederne og videoen kan Jesper kunnet bruge til at vise familie, personale og andre hvad han har foretaget sig. - Og jeg skal love for, at materialet (billeder og video'en) er noget han har været begejstret for. Det er allerede blevet vist mange gange (det er ikke altid han finder interesse i det materiale af ham, som vi fotograferer/optager).

Evaluering fortsat (ekstra til positiv-listen):

Jeg fortalte i søndags beboerne under aftensmaden, at jeg ville tage haletudserne med hjem, og at de efter eksamen skulle tilbage i det vandløb de kom fra. - Og pludseligt blev haletudserne samtaleemne. Det viste sig, at et par af beboerne egentligt syntes det var hyggeligt at kigge til haletudserne i akvariet når de gik/kørte forbi dem ude på gangen (jeg har placeret dem i afdelingens atriumgården, så de kan betragtes indefra også). - Enkelte havde nogen kendskab til haletudser fra tidligere i deres liv. (natursyn, grundbogen + signifikante livserfaringer, grundbogen).

Haletudserne har nu pludseligt fået flere af beboernes interesse. - Jeg er blevet bedt om, at lade haletudserne blive i afdelingen lidt endnu, og jeg har fået lov at "låne" haletudserne til eksamen på fredag.
Et par af beboerne har spurgt, om ikke de kan komme med, når jeg skal sætte haletudserne tilbage i naturen igen. - Og selvfølgeligt skal de da med :-)

Jeg mener, at praksisafprøvningens mål set i en større sammenhæng, må positivt svar på, at det er lykkedes at flytte fokus fra det patogene til Antonnnovskys teori om, hvad der udvikler sundhed (Salutogenese) med inddragelse af Naturen.
Inspiration til at arbejde videre med inddragelse af naturen i det pædagogiske arbejde.

Opgave 5. - praksisafprøvning 1 - Lunden Varde: Skovens dag 2015 - 5.

SKOVENS DAG   på Bo- og Rehabiliteringscentret Lunden

Vi arrangerer løbende mange større og mindre aktiviteter på Lunden, også hvor vi inddrager naturen,  især vores gode beliggenhed midt i Lundskoven.

Jeg har lyst til at vise jer billeder fra et arrangement, som vi har afholdt på Lunden  nu 3 gange, hvor skoven bliver brugt til et større oplevelse-event for Lundens beboere.

 "Skovens dag" hedder arrangementet, hvor vi med hjælp fra DIT friluftsliv, har fået mulighed for at give beboerne fantastiske oplevelser, hvor der har kunnet høres glade hvin og latter helt oppe i trækronerne på de gamle bøgetræer.

Se hjemmesiden www.ditfriluftsliv.dk og/eller deres facebook-side, hvor der er masser af inspiration til de oplevelser i naturen, de kan være behjælpelige med.

foto: Ugeavisen Varde
 

 

foto: Varde ugeavis

Og jo.... også i et arrangement som dette, hvor hele Lunden, alle ansatte mm. har skullet støtte op for at få arrangementet til at klappe, har der skullet laves om eller justeres på programmet undervejs. - Sådan er livet her på Lunden, det flytter sig.

Opgave 5 - praksisafprøvning 1 - Mad over bål - 4.

Gennemgang af praksisforløbet vha. SMITTE modelens sidste del.

Evaluering (nåede jeg mine mål - hvorfor/hvorfor ikke):

Snobrødspinde med Jens var en god måde at inddrage Jens på. Han ønsker som regel ikke at deltage heller ikke i arrangementer, men han sagde overraskende "ja" til at hjælpe mig med snobrødspindene.
At inddrage ham, så han føler at han kan bidrage med sin viden, tror jeg var årsagen til succesen. Og så har vi i det hele taget nogle gode snakke.

Købe bålfad med Signe var en aktivitet, som sige er noget for Signe. - Hun vil gerne deltage i den slags "normale" aktiviteter. - Under køreturen fortæller hun lidt om hvordan hun føler dagligdagen er i afdelingen er for hende. Hun føler at hun er "for god" til at være der ift. de øvrige beboere. At der ikke er nogen hun kan have noget tilfælles med, ham hun havde lidt tilfælles med er flyttet.
Og at det er os medarbejdere hun føler at have noget fælles med. - endeligt fik Signe fik givet udtryk for de sociale problemer hun har i afdelingen i øjeblikket.  

Hente brænde med Bent blev en succes. Bents arousal/vågenhed var usædvanlig god. - Og hans ansigtsudtryk var under hele forløbet meget sigende. Bent kan ikke udtrykke sig og har heller ikke nogen mimik som så. Dog anes af og til et lille smil i den ene mundvige og det så jeg flere gange i aktivitetsforløbet, især under Bent og pedellens "mandesnak". Og se Bent spærre øjnene vildt op mange gange under aktiviteten, var en fornøjelse at se.



Skød jeg for højt mht. det endelige mål - Bålaftenen ?

Det mener jeg som så egentligt ikke, vi skal nok få glæde at bålfadet flere gange i løbet af sommeren. Og det lykkedes også for mine kollegaer en dejlig sommeraften i maj, en dag hvor jeg havde været i dagvagt, at arrangere ro og hygge omkring bålet.

Men måske er det i overkanten, at der skal laves bålmad også, og nå at inddrage beboerne i de aktiviteter (som også var med i min plan mht. praksisafprøvningen) . Men det kommer an på den situationen i nuet, måske er der resurser til det også, måske ikke.

Tiltag (hvilke tiltag/igangsættelser skal igangsættes for at nå målet ?)

TID for pokker, mere tid !

Der skal arbejdes en til en, for at støtte beboerne enkeltvis i de forskellige aktiviteter.

At have mulighed for at dele opgaverne mellem kollegaerne, så vi er flere til at støtte op omkring et arrangement som dette. 

At erkende, at man i mit pædagogiske arbejde, som beboersammensætningen og vilkårene er i øjeblikket, måske ikke kan gennemføre et sådant arrangement fuldt ud.

Nu var opgaven her bundet til den "virkelige natur". - Men det har jeg ikke kunnet nå alle beboerne med, og det kommer an på den enkelte beboers natursyn.
Som f,eks. afdelingens beboer Ellen, som har boet i sit kolonihavehus i mange år. Og skal der arbejdes med noget med emne natur hos Ellen, så har hun meldt ud, at hun gerne vil ud til en planteskole og købe planter ind og være med til at gøre atriumgården mere hyggelig med planter osv.
Naturen og skoven, er iflg. Ellen, stedet man kører sin kørestol over til når der skal ryges en cigaret !

Havde jeg valgt at udføre praksisafprøvningen i Lundens aktivitet dags- og aktivitetsafdeling (aktivitets- og samværstilbud til hjemmeboende senhjerneskadede) havde mulighederne været helt anderledes positive.

(her er jeg ikke ansat, men det kunne have været en mulighed).

I den afdeling ville jeg med faget natur- miljø og udefag, have en fantastisk "rygsæk" med mig, fyldt med gode ideer til aktiviteter og andet i og med naturen. - Så faget er meget relevant og brugbart indenfor mit praksisfelt, som kan variere en del.

Opgave 5 - praksisafpprøvning 1. - Mad over bål - 3. selve praksisafprøvningen

Praksisafprøvningen med underaktiviteter

til bålaftenen.

Finde og hente snobrødspinde

Jens var med ude at hente snobrødspinde.

Det er ikke ofte, at Jens kan motiveres til at deltage i noget i afdelingen, udover sin egen træning mm. Han er meget seriøs og målrettet med sin genoptræning og har under sit ophold i rehabiliteringsafdelingen fulgt sin helt egen dagsorden.

Jeg rådførte mig med Jens mht. hvad han troede kunne bruges som snobrødspinde. Han havde flere forslag, idet han har lavet snobrød som barn og med sine drenge. Og han ville gerne med ud at gå i det fine vejr og hjælpe mig.

(Hjerneskaden har påført Jens en del fysiske problematikker. En af de større er, at han har tracheo-stomi (en slags "rør", som han trækker vejret gennem, som sidder i halsen og fører ind til luftrøret), af samme grund har han et fast respirations-team hos sig døgnets 24 timer).

Jens mener at grene fra piletræ er fine til snobrød, og han ved hvor vi i området kan finde pilegrene. Jeg er den som kravler ind i pile-krattet og saver en del grene over, Jens bærer dem hjem.

 

Indkøb af bålfad (og pander....)

Signe har, når hendes træningsdag er overstået, ikke meget overskud til ret meget og ligger om eftermiddagen og aftenen meget i sin seng og ser TV.
Skyldes det at hun er udtrættet ? (som er meget naturligt for hjerneskadede), eller har det vi i øjeblikket kan tilbyde, måske bare ikke hendes interesse ?

Vi har talt om bålarrangementet før, hvor signe meldte klart ud, at så skulle vi have snobrød.

Signe får tilbudt at køre med ud og købe bålfadet. Hun betænker sig overhovedet ikke, svarer straks "JA".
Da vi står i forretningen får Signe øje på bålpanderne, undrer sig og finder ud af, at de skal bruges over bålet til f.eks. pandekager. Og udtrykker, at synes hun kunne være sjovt at prøve. - Og så købte vi et par pander med hjem !

Og vi fik skaffet brænde

Jeg fortalte Bent, at vi skulle lave bål en af dagene og at jeg ville bede ham hjælpe mig med at hente brænde til bålet.

Bent er kørestolsbruger og lam i hele kroppen. Har intet sprog, heller ikke non-verbalt og det er tvivlsomt mht. hvor meget Bent forstår, iflg. neuropsykologen må vi ikke forvente ret meget. - For Bents vedkommende er nogle af vores opgaver, at sørge for at han har det godt, forsøge at inddrage ham i dagligdags ting og gøremål, hvor det kan lade sig gøre.

Jeg allierer mig med vores pedel, som giver os lov til at bruge noget af det brænde som lunden har liggende på et udeareal i nærheden. - Pedellen er frisk og siger henvendt til Bent, at han lige går med og hjælperos,  og tager en trillebør med til brændet. - jeg stabler nogle af brændestykkerne op på Bent's kørestolsbord, så han kan se, sanse og fornemme hvad det er vi laver, og Bent transporterer således noget af brændet. - Pedellen snakker løs og er især god til at henvende sig til Bent.

Bents ansigtsudtryk er usædvanligt åbent, øjnene er helt store, han er usædvanligt meget "med".

Bålaftenen:

og jeg mangler at udføre følgende underaktiviteter:

Lave snobrøds- / Pandekagedej

Optænde selve bålet

Lave snobrød / pandekager over bål - Og spise den hjemmelavede mælkebøttemarmelade (fra forrige praksisafprøvning)

Alt dette har jeg ikke kunnet udføre, endnu. - Jeg har taget tilløb en del gange i ugens løb, vejret har ellers været med os. - Men det kan desværre ikke sige om så mange andre ting, som har været oddsene og præget vores hverdag i Rehabiliteringsafdelingen den seneste tid.


Og sådan er virkeligheden nu engang ind imellem i det praksisfelt jeg arbejder i !

Mennesket i hjernen

Det er vigtigt for mig, at I forstår, hvad det er for et område af socialpædagogikken jeg arbejder med (indenfor hjerneskadeområdet og det neuropædagogiske.).

Og alene titlen i Kjeld Fredens bog "Mennesket i Hjernen", synes jeg alene er meget fortællende.

En bog jeg gerne vil gøre lidt reklame for. Som handler om mennesket i hjernen. At det ikke er hjernen der tænker, men individet med en krop, der er uløseligt bundet til den situation, individet befinder sig i.

(bogen kan med fordel læses og evt. bruges indenfor andre praksisområder, især med de forskellige problematikker vi udfordres af indenfor de socialpædagogiske områder).

Bålaften (uden den pædagogstuderende)

Det er lykkedes mine kollegaer at lave bålaften for beboerne forleden aften (dog uden bålmaden). Sommetider må man gribe muligheden når den er der :-)

Og jeg har fået fortalt, at de fleste af beboerne nød hyggen omkring bålet for en tid, og at personalets ro og deltagen havde haft en afgørende betydning.

Opgave 5. - Praksisafprøvning 1 - Mad over bål - 2. Valg af bålsted.

Bo- og Rehabiliteringscentret Lunden

ligger fantastisk godt, her midt i Lundskoven i Varde, med masser af naturmuligheder i naturen omkring Lunden. Og i øjeblikket hvor alt springer ud er her helt fantastisk.

Vi har fra en del af værelserne og fællesstuen dagligt kunne følge bøgeskovens forvandling, fra de første små spæde tegn fra et par ny udsprungne bøgegrene, til at en bøgeskov som lige nu står i fuldt lysegrønt flor.

Dagligt går vi ture med beboerne (ofte flere gange dagligt) i området i og omkring Lunden, og er meget bevidste om, at beliggenheden er fantastisk, både mht. naturen, men alligevel også bynært, og tæt ved bus og togforbindelser mm.


foto: fra Lunden's hjemmeside 

Alligevel har jeg valgt at selve "bål-festen" skal foregå i en af rehabiliterings-afdelingens atrimgårde. Og bålet bliver en simpel løsning med et bålfad.

Beboergruppen har forskellige behov, og især i øjeblikket er der i mange situationer behov for at arrangementerne foregår tæt ved de enkeltes nærmiljø.

Og  atriumgården er der ro og fred til bål-arrangementet.

Her Atriumgården. Som godt kan trænge til at blive "peppet" lidt op.
Og tænker også på muligheder inspireret af  Malaguzzi/Reggio Emilia-tanken om miljøet/rummet som den 3. pædagog.

 

Opgave 5 - Praksisafprøvning 1. - Mad over bål - 1.

Emne: BÅL - Mad over bål

De seneste ugers arbejde med natur, miljø og udefag har givet mig masser af inspiration til at inddrage og bruge naturen i mit pædagogiske arbejde i praksis.

Den optimale version af praksisforløbene vil være, at lave et forløb over flere timer, hvor vi vil kunne benytte det store bålsted som findes på Lunden, undersøge og finde spiselige planter i naturen omkring os, forberede og tilberede bålmaden sammen, helst ude og over bål.

Men der er så mange begrænsninger i min praksis, som beboersammensætningen er lige pt. og tidsmæssigt er det af samme grund en kæmpe udfordring.
Men jeg forsøger at se muligheder og ikke begrænsninger, hvorfor praksisforløbene vil blive tilpasset den nuværende beboergruppe. Og om måske bare 3 måneder, vil det jeg kalder den "optimale version" måske være mulig at udføre i samme afdeling i praksis.

SMITTE-Model

Jeg har benyttes SMITTE modellen som redskab, til hjælp mig med at konkretisere og afdække, hvad det er jeg vil opnå med aktiviteterne, hvordan aktiviteterne forløber, evaluere, og evt. ændre forløbene.

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                           

 

 

 

mind-map over praksisforløbene                                                                                     
                                                                  
 

                                                                       

 

 

 

SAMMENHÆNG (hvad er vilkårene):

6 - 8 nyskadede beboere (erhvervet senhjerneskade). Heraf forskellige handicaps, både fysiske, psykiske og somatiske problematikker.

ca. halvdelen har dysfagi (spise-/ og synkeproblemer og enkelte sonde-ernæres udelukkende).

Lige pt. kan en del af beboerne af forskellige årsager ikke være for langt væk fra deres "daglige omgivelser" på Lunden.

MÅL (hvad vil jeg opnå):

Jeg vil med "Mad over bål" forløbet lave en del underaktiviteter, hvor alle afdelingens beboere trods deres forskellige problematikker/handicaps, får mulighed for at deltage og om muligt bidrage til projektet, i det omfang de hver især kan.

Beboergruppen er i øjeblikket meget uhomogen, og beboerne har socialt meget lidt glæde af hinanden. - Trods deres forskellige problematikker og niveauer, vil jeg med det pædagogiske forløb "Mad over bål" gøre bålet til det sociale samlingssted.

Pædagogiske didaktiske tilgange:

Det bliver en blanding, især inspireret af:

Antonnovsky – Salutogenese - Begribelighed, mening, håndterbarhed.

Malaguzzi - Miljøet/Rummet, den 3.pædagog (Reggio Emilia-tanken).

John Dewey - Learning by doing.

Robert Putnam – Social kapital

Vygotsky – nærmeste udviklingszone.

 

TEGN (hvordan kan jeg se at jeg er på vej imod målet):

Iagttage om det mig muligt at motivere beboerne til at deltage i underaktiviteterne. - Oplever jeg, at beboerne har en større interesse, og evt. større arousal ?

Om det gør det en forskel for beboerne, at opgaven har et bestemt mål, et andet mål end den daglige træning måske sædvanligvis har.

Gør miljøet/rummet en forskel ? (Reggio-Emilia tanken).

Vil bålstedet som samlingssted gøre en forskel, som beboerne formår at samles om.

Sidst i opgaven vil jeg gennemgå praksis-forløbet vha. sidste del af SMITTE-modellen

   

Foto

Jeg har valgt at dække ansigterne på de fotografier, hvorpå beboerne kan genkendes. Og undlade at bede om tilladelse til at bruge fotografierne offentligt.

Begrundelse: En del vil sandsynligvis ikke have noget imod det, men det er et lidt følsomt områdesikkert. Beboerne er som regel ikke umyndiggjorte (i hvert fald ikke i den første fase her i Rehabiliteringsafdelingen), men jeg bør involvere deres nærmeste pårørende, og det er måske et meget følsomt område for de pårørende, da de pårørende oftest er i en krisesituation og jeg synes ikke, at de skal forholde sig til den slags spørgsmål for min skyld (når det drejer sig om mit studieprojekt). 

              

Opgave 4 - Dyrehold - opdatering Haletudser 10/5

Det er ikke kun planterne lys og varme har indflydelse på. Også haletudserne vokser sig nu godt til. Jeg synes det er gået noget langsomt. Det kan skyldes det kolde vejr, men nu sker der sandeligt noget.

De største er ved at være ca. 3 cm lange. - Det varer måske ikke længe før de forvandler sig fra haletudser til frøer.

I akvariet, har jeg for noget tid siden, lagt et stykke træ i vandet, så de har noget de kan komme op på, når de ikke længere får ilt via gælder, men lunger.

Natursyn

Snart skal haletudserne med på arbejdet igen. Mon der er større interesse for dem blandt beboerne, nu hvor de er større, der er fuld gang i den videre udvikling og der er mere at se.

Og måske også mere at forholde sig til. Hvordan er de enkelte beboeres natursyn ift. haletudser/frøer. Er de præget/påvirket igennem det liv de har levet, af andres opfattelse af denne dyreart.

Det gælder jo på mange andre områder blandt de beboere jeg arbejder med. De har alle fået deres hjerneskade/traume som voksne og har levet et liv inden.
Natursynet forstås ud fra den enkeltes livs- og verdensanskuelse.

Opgave 6 - praksisafprøvning 2 - Mælkebøttemarmelade - Reflektion/Evaluering.

Refleksion/evaluering over praksisforløbet:  Mælkebøttemarmelade.

Det var noget sværere end først antaget at gennemføre praksisopgaven, selvom det ikke var en større opgave at planlægge og skulle heller ikke være svær at udføre.

Må indrømme, at jeg lige nu tænker, at det er ret meget "op ad bakke" at gennemføre aktiviteter af den art i min praksis i øjeblikket.

Hvorfor fungerede det ikke ?

-Tingene skulle udføres når det passede mig, når jeg kunne frigøres fra det som skal udføres og havde jeg tid. Det var mere på mine præmisser og ikke beboernes.

 -Det har været meget uregelmæssigt mht. beboerne i foregående uge:  2 beboere er fraflyttet fra os til en varig boligform. - en ny beboer er kommet til - En har været indlagt. - En anden sygdomsplaget. - Og mit fokus har primært skullet ligge indenfor sundhed/sygepleje og plejen.

Er det for beboernes eller min for min skyld, at jeg forsøger at gennemføre praksisafprøvningerne ?

Jeg er tilbøjelig til at svare, at mælkebøttemarmelade-projektet var for min skyld!
Men ved også godt, at sådan kan det ofte være at arbejde i det neuropædagogiske felt. - Det kunne have været en succes, hvis jeg havde "ramt" øjeblikket, hvor det havde kunnet få beboerens opmærksomhed. - Men sådan er virkeligheden måske i grunden ofte meget sjældent ? - I hvert fald i den sammensætning af beboere vi har i min afdeling i øjeblikket.

Opgave 6. - Praksisafprøvning 2. - Mælkebøttemarmelade

Jeg har, af forskellige årsager i min praksis, været nødt til at bytte om på 1. og 2. praksisafprøvning.

Praksisafprøvning med mad over bål, bliver i uge 19.

2. praksisafprøvning: Mælkebøtte-marmelade

Opskriften på marmeladen, er forud for forløbet fundet på internettet.
Indkøb på ingredienser som vi ikke skal finde i naturen er indkøbt.
Sylteglas er skaffet og klargjort.

(aktiviteter man kunne inddrage beboerne i, dog ikke som sammensætningen er i min målgruppe i øjeblikket).

Vejret har virkeligt været med os de seneste dage, naturen har nærmest "kaldt på os" og bedt os om at komme ud og se.

Og der har været MASSER af mælkebøtter at plukke af.

Plukning af mælkebøtter

Planen: er at bede Signe/Olaf om at hjælpe mig med at plukke mælkebøttehovederne. De ville fysisk kunne deltage.

Men den plan holdt ikke, og jeg kunne godt se, at jeg var nu var udfordret mht. plukningen. Så jeg forberedte opgaven med selv at plukke en del mælkebøtter. For at kunne supplere om nødvendigt.

Jesper ville gerne med på tur og hjælpe mig med at plukke mælkebøtter. (men han forstår nok ikke hvad opgaven går ud på. - Jesper er en ung mand, og iflg. neuropsykologen er hans kognitive niveau efter skaden på mange måder som et 4-årigt barn, men i en knap 30 årigs krop).

Jeg havde planer om, at forsøge at få Jesper måske kunne forsøge at plukke lidt mælkebøtter, han kan motorisk godt stå og gå med støtte og kan godt forlade kørestolen og evt. ved at kravle (sammen med mig) plukke mælkebøtter. Det kunne f.eks. byttes ud med en af dagens træningstider i fysioterapien.

Opgaven: Skal være meget enkel og tydelig overfor J. Og jeg mener opgaven er tilpasset til ham. - Jesper og jeg kan jælpes ad med opgaven, og spejlneuroner vil hjælpe ham med at se hvordan opgaven skal udføres.

Men Jespers opmærksomhed og arousal er meget svingene og ofte meget lav. Det gælder i nogle forhold også i forhold til aktiviteten her. Jeg forsøger både verbalt og viser ham fysisk hvad vi skal, men det har ingen effekt.
Aktiviteten ændres hurtigt, således at Jesper kan få lidt udbytte af turen. - Jesper viser at han ved hvad mælkebøtter er for nogle, han prøver at have et par stykker jeg har plukket i hånden, dufter til den og smider den bort.
Resten af turen peger han ofte mod nogle af de mælkebøtter vi møder, så han er opmærksom på og har fokus på mælkebøtter. Jeg prøver et par gange at gentage og vise aktiviteten, at plukke mælkebøtter, men forgæves. - Til slut et kig i spanden på de mælkebøtter jeg allerede har plukket og takker ham for hjælpen og turen. Jesper nikker og smiler og viser mig "tommelen op". Positivt.

Ved at arbejde med foto materiale og selve smagsoplevelsen af marmelade tror jeg, at Jesper vil føle, at han har andel i det fælles marmelade-projekt.
Selvom der ikke blev plukket mælkebøtter, så fik vi en god relation sammen,  grinede og hyggede os.

2 variationer af mælkebøtte-marmeladen, den ene m. æbler.

Tilberedning af marmeladen

Signe ville gerne tilberede marmeladen - Signe, en ung kvinde, en af hendes problemetikker er at hun er lam i højre arm, og hun kan ikke læse.

Efter dagens træning opholder Signe sig mest på sit eget værelse optaget af at se TV. Måske fordi der ikke foregår nogen aktiviteter i afdelingen, som Signe finder interessante. Måske hun vil finde opgaven med at koge marmeladen interessant.

Signe virker interesseret og udtrykker at det vil hun gerne, men at hun skal nok have lidt hjælp. Vi aftaler at lave marmeladen i fællesskab.

Jeg har her mulighed for at arbejde "en til en", og kan hjælpe og støtte hende i opgaven.
Samtidig kan jeg vurdere på, hvor god Signe i grunden er til at forstå og udføre en sådan opgave,  (Signe har lidt problematikker med afasi også, både impressiv og ekspressiv, og kan "snyde" lidt i, hvorvidt noget er forstået eller ej).

Signe når aldrig rigtigt med i forløbet. Hun bliver hurtigt ukoncentreret og lidt urolig.
Det viser sig, at hun egentligt hellere vil se TV, der er et program som kører på skærmen, som hun gerne vil se. Og hun tager et glas saftevand med sig og smutter.

Tilbage står jeg med min pædagogiske aktivitet.
Her er så "vores" færdige mælkebøtte-marmelader!

Opgave 6. -Praksisafprøvning 2. del

De seneste ugers arbejde med natur, miljø og udefag har givet mig masser af ideer til at inddrage og bruge naturen i min praksis.

Inspireret af udelivet, at lave mad på bål og hente spiseligt fra den "vilde" natur.

Det vil jeg afprøve i min praksis, og det vil blive emnerne til 1. og 2. praksisforløb.

Den optimale version af praksisforløbene vil være, at lave et forløb over flere timer, hvor vi vil kunne benytte det store bålsted som findes på Lunden, undersøge og finde spiselige planter i naturen omkring os, forberede og tilberede bålmaden sammen, helst ude og over bål.

Men der er så mange begrænsninger i min praksis, som beboersammensætningen er lige pt. og tidsmæssigt er det af samme grund en kæmpe udfordring.
Men jeg forsøger at se muligheder og ikke begrænsninger, hvorfor praksisforløbene vil blive tilpasset den nuværende beboergruppe. Og om måske bare 3 måneder, vil det jeg kalder den "optimale version" måske være mulig at udføre i samme afdeling i praksis.

Jeg har benyttes SMITTE modellen som redskab, til hjælp mig med at konkretisere og afdække, hvad det er jeg vil opnå med aktiviteterne, hvordan aktiviteterne forløber, evaluere, og evt. ændre forløbene.

 

 

 

 

 

 

 

 

Emner:  Mad over bål / Mad med ingredienser fra naturen..

Mål: At forsøge at lave et forløb, hvor alle beboerne får mulighed for at deltage og om muligt bidrage til projektet, i det omfang de hver især kan.

Tegn på læring : I og under forløbet vil jeg iagttage om ”læringsrummet” naturen gør en forskel for træningen. Om det gør en forskel for beboerne, at opgaven giver mening, har et bestemt mål. Oplever jeg at beboerne har en større interesse, forståelse for træningen, ikke mindst større arousal. 
 

Pædagogiske didaktiske tilgange:

Det bliver en blanding, især inspireret af:

Antonnovsky – Begribelighed, mening, håndterbarhed.

Rummet, den 3.pædagog (Reggio Emilia-tanken).

John Dewey - Learning by doing.

Robert Putnam – Social kapital

Vygotsky – nærmeste udviklingszone.

 

 

Foto

Jeg har valgt at dække ansigterne på de fotografier, hvorpå beboerne kan genkendes. Og undlade at bede om tilladelse til at bruge fotografierne offentligt.

Begrundelse: En del vil sandsynligvis ikke have noget imod det, men det er et lidt følsomt områdesikkert. Beboerne er som regel ikke umyndiggjorte (i hvert fald ikke i den første fase her i Rehabiliteringsafdelingen), men jeg bør involvere deres nærmeste pårørende, og det er måske et meget følsomt område for de pårørende, da de pårørende oftest er i en krisesituation og jeg synes ikke, at de skal forholde sig til den slags spørgsmål for min skyld (når det drejer sig om mit studieprojekt). 

                                                           

 

 

 

mind-map over praksisforløbene                                                                                       
                                                                        
 

                                                                       

 

 

 

Opgave 4. - Dyrehold - Haletudser 5.

Hvad sker der videre med haletudse-projektet herfra ?

Haletudsernes periode, hvor den udvikler sig fra æg til frø varer ca. 6 - 8 uger, afhængigt af temperaturen, jo varmere jo hurtigere. - "mine" haletudser står udenfor, og bliver foråret ved med at være koldt, vil haletudsernes udvikling også ske noget langsommere.

Og i den periode forvandler de sig gradvist. Først udvikles bagbenene, senere forbenene, og til sidst mister de halen.

De ånder lige nu via gælder, men vil efterhånden udvikle lunger, og skal kunne komme op og få luft, så akvariet skal indrettes med sten, træ e.lign., som ligger over vandoverfladen, således at haletudserne har noget de kan kravle op og hvile på.

Der er for mange haletudser i akvariet, så en del af dem skal tilbage til det sted i bækken hvor jeg hentede æggene.

De haletudser jeg beholder og fortsat følger udviklingen på, skal senest sættes tilbage i deres naturlige miljø ved bækken når de når frø-stadiet.

foto: Karen

I dag den 24. april, er det mellem 10 og 14 dage siden de kom ud af æggene.





Billedet er fra den 23. april
De 2 små er ca. 5-6 mm
og den store godt 1 cm lang.
Så de har en stor udvikling foran sig, før de kan kaldes Frøer.

Så måske passer det med, at de kan komme med til eksamen :-)

Opgave 4 - Dyrehold - Haletudser 4.

Naturlov - Fredning

Padder (og alle krybdyr) er fredede i Danmark.
Dvs. at man ikke må indsamle eller dræbe dyret. Man må dog godt hente et mindre antal paddeæg og haletudser med hjem til undervisningsbrug. Men de skal så vidt muligt udsættes i det samme vandhul hvor man hentede dem. Og senest når de forvandler fra haletudser til padder.

Enkelte frø-arter er det man kalder totalfrede, løvfrøen og klokkefrøen, og dem må man ikke samle æg eller haletudser fra.

Bestemmelse af art:

Der findes 8 frø-arter i Danmark og 3 tudsearter.
Hvilken art er det, jeg har taget haletudseæg med hjem fra? - Forhåbentligt ikke nogle af de totalfredede !

Men det tror jeg nu ikke. Når jeg sammenligner de indsamlede æg med hvad jeg har fundet i mit kildemateriale, tror jeg at æggene stammer fra den spidssnudede- eller den butsnudede frø, som sammen med springfrøen er blandt gruppen af brune frøer. Og de skulle være almindelig på disse kanter.

fra bogen: små dyr i sø og å.

Butsnudet frø

fra bogen: små dyr i sø og å.

Spidssnudet frø

fra bogen: Padder og krybdyr i Danmark.

Og iflg. paddekalenderen (bogen: padder og krybdyr i Danmark) passer det også med at de brune frøers æg findes i april.

Selve plamagerne med æg jeg fandt ved bækken, ligner det mest æg fra den butsnudede frø.









Også når jeg sammenligner de nyligt udklækkede haletudser, synes jeg de minder mest om den butsnudede frø.

foto: Karen

En af "mine" haletudser, billedet meget forstørret, den er nok ikke mere end omtrent 5-6 mm lang.

"Bemærk den næsten nyudklækkede haletudses ydre gæller, som med tiden vil forsvinde. 












Det kan være svært at kende forskel på den spidssnudede og butsnudede frø. Men der er en bestemt udformning på de udvoksede frøers bagben som kan artsbestemme dem.

Pædagogiske overvejelser:

Hvem havde troet, at jeg ville interessere mig for frøer...  :-)

Det vækker didaktiske tanker ift. bla. læringsformer, læringsmiljøer, og i dette tilfælde at arbejde med, og bruge naturen til at skabe forundring, interesse og dermed lysten til at lære.- Havde jeg siddet og kun skullet læse om frøer, havde det ikke haft min store interesse. Men det at arbejde med dyrene, tage vare på og passe dem, iagttage, undre sig, undersøge, finde/hente materiale og viden om dyrene mm. har vakt en helt ny interesse for denne dyreart.

Jeg bryder mig faktisk slet ikke om frøer og tudser, når man i fugtigt vejr finder en frø i græsplanen, finder jeg dem ækle og uforudsigelige, og har det næsten som de som er bange for edderkopper. - Jeg har en ide om, at arbejdet med frøerne  vil ændre på min betragtning af frøer fremadrettet.

foto: Karen - inspirerende og gode opslagsbøger fra kildematerialet. 

En ide til at bruge projektet i praksis:

Jeg ved fra en af beboernes livshistorie, at han er meget naturinteresseret, har været meget aktiv lystfisker. Og min plan er, når mulighed byder sig, at inddrage bøgerne fra min kildemateriale i snakken med ham, som kan kalde på noget i hans hukommelse og se hvad der kan komme ud af det.

 

Haletuderne på "bededagsferie" og vist i praksis.

Allerførst en tanke til mine kollegaer, som ikke virker særligt begejstrede og som jeg er ret sikker på synes, at det her er noget værre pjat. - Som forleden kom på arbejde bærende på det lille akvarie, hvilket ikke vakte den store interesse blandt medarbejderne, dog et par bemærkninger, som fortalte at de fandt det dumt, latterligt, måske endda et projekt som var for børn !

Men afprøves det skal det !

I øvrigt er det den slags tænkning, som sætter begrænsninger for fantasien.

Jeg har kunnet vække interesse hos en enkelt beboer, en ung nyskadet mand, hvis hjerneskade har gjort, at hans niveau i øjeblikket skal betragtes som et 4-årigt barns.

Men det har vakt interesse blandt beboernes pårørende og børn, som syntes det er sjovt.

Haletudserne kommer med mig hjem igen. - Men om nogen tid, når de er blevet større og forandrer sig, kan det værre de er mere "spændene" at kigge på.

Prøves det skal det, og uanset hvad, så skal jeg huske, at selvom det ikke er nogen succes, så kan det måske være interessant for en anden beboergruppe end lige den vi har i afdelingen i øjeblikket. (havde det været de borgere vi havde i afdelingen sidste sommer, så er jeg helt sikker på at det havde været et "hit").




fortsættes...

Opgave 4. - plantehold 3. - frø fra poser + pædagogiske overvejelser.

Planter med frø fra poser

Via internettet har jeg ladet mig inspirere til at finde frø, som er lidt usædvanlige, og jeg har købt frøene over nettet. Der er et enormt udvalg at lade sig inspirere af. Jeg kiggede også på frøene hos den lokale planteskole, men valgte at købe over internettet, grundet bedre udvalg (men det blev noget dyrere også, så det skal man have med i sine overvejelser, hvis man skal anskaffe sig mange forskellige frø.) - Resultatet bliver forhåbentligt en duft og smags-blanding af lakrids, kanel, citron, appelsin.

Mit tema er anderledes frø

Frø som dufter anderledes end forventet, at duftene kan henlede hjernen, hukommelsen på forskelligt, eks. spiseligt.
Min tanke er at prøve at vække interesse, ved at vælge frø som er usædvanlige/anderledes.

Så ankom frøene.
















Og blev sået.

(Bæredygtigt ! - Der er brugt genbrugsemballage, frøene er sået i plastikbokse, som i handlen har været brugt til tomater mm.)









Frøene er sået herhjemme, vil blive flyttet til Lunden (min arbejdsplads) og afprøvet i praksis.

Følgende planter sået, og foto af beskrivelserne fra frøposerne findes her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pædagogiske overvejelser

Målgruppen er for alle beboerne i Lundens Rehabiliteringsafdeling.

Ofte er dysfagi (spise, drikke, synkeproblemer) en del af hjerneskaden. Og nogle erhverver desværre aldrig evnen til at kunne spise/drikke igen og ernæres udelukkende via sondeernæring. Der kan dog arbejdes med smagssanser (kræver special faglighed og viden for at udføre den slags).

Planterne jeg har valg, så også beboerne med dysfagi kan inddrages, hvor lugtesansen kan komme i spil.

Og så håber jeg, at planterne kan vække interesse og nysgerrighed, ved at de anderledes planter end det sædvanlige, smag og dufte henleder på noget andet end planten selv. Og at planterne, også blomsterne kan benyttes i maden.

Beboerne kan inddrages i HELE planteprojektet, alt efter hvilke funktionsnedsættelser der har og efter hvad de magter. 

Der kunne også være en overvejelse, at inddrage den bæredygtige side i projektet, genbrugsemballage og evt. andre genbrugsmaterialer, for at beboerne bliver inddraget i og får/fortsat har en forståelse for beskyttelse af vores natur/miljø.

På sigt kunne man forestille sig, at anlægge en have, f.eks. en af vores atriumgårde, som skal henvende sig til så mange beboere som muligt. Havens mål skal være mange, nogle af hovedmålene er sansehave, læringsmiljø, hygge og fælleskab.


(i min søgen på nettet var der inspiration til mange andre emner inden for frø-området. Et andet emne kunne være STØRST - Hvor høje kan vi få solsikker til at blive, dyrke kæmpegræskar og hvor tunge og store kan vi dyrke dem, meterbønner, hvor lange kan vi dyrke dem osv. osv.)

Opgave 4. - Plantehold - 2.

Status på de såede frø fra køkken og naturen:

Alle sået den 11. april

Hørfrøene som kom spirede frem 15.april vokser og vokser...

19. april spirede et par frø fra cherrytomaten frem.










 

21. april var det et par spirer fra butbladet skræppe.











Pinjekernerne er ved at rådne, så det går som forventet (pinjekerner vi køber i poser, er uden frøskal).

Afventer og ser hvad der sker med resten af frøene de næste par uger.

Opgave 2. - Aktiviteter på min Biotop

Fangst i Kartoffelfælden

Foto: Karen                                                      

Den 21. april - Da jeg tilså fælden i dag, lå disse 2 (endnu meget små) snegle og smæskede sig inde i kartoflen, det er meget synligt hvorfra de har spist. 

Det er agersnegle (ikke at forveksle med dræbersnegle).

Latinsk navn: Deroceras agreste
Engelsk navn: Field slug
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Agriolimacidae
Agersneglene lever ikke kun på marker, som man skulle tro efter deres navn. De findes især i løvskove og andre områder med tæt vegetation og god fugtighed. Agersneglene kommer mest frem om natten, hvor luftfugtigheden er størst.
Kendetegn
Agersneglen er en lille snegl, som sjældent bliver længere end 3-4 cm. Agersneglene er grå, hvidlige eller brune.
Føde
Agersneglene æder især friske plantedele, og de kan være til stor skade på marker og i gartnerier. I haverne ser vi ofte agersneglene i salat og andre grøntsager.

 

Opgave 2. - Aktiviteter på min Biotop. - "Evaluering".

Pædagogiske og didaktiske overvejelser & reflektioner over mine 4 aktiviteter og at bruge naturen som aktivitet generelt. 

Aktiviteten med kartoffel- og faldfælde

Her "mærker jeg" lidt efter på mig selv.

Jeg tror unægtelig at denne aktivitet ville have været langt sjovere at udføre og arbejde med sammen med børn og opleve deres forhåbentlige nysgerrighed og forundring og interesse.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har fundet aktiviteten så fantastisk spændene, det spændene blev vakt af studie-arbejdet omkring min biotop.

I min praksis (voksne sen-hjerneskade), kunne jeg nok frygte, at borgeren måske føler, at jeg "ser ned" på vedkommende, ved at tage en aktivitet, man i borgerens verden måske arbejder med som barn eller med børn, ligesom jeg selv har følt under aktiviteten. - beboerne jeg arbejder med har jo levet et "normalt" liv inden deres hjernetraume.

Undersøge og finde spiselige planter i naturen

Et par enkelte af vores nuværende beboere mener jeg kunne inddrages i at finde/hente spiselige ting fra naturen og deltage i at forberede det i maden.
En stor del af vores nuværende beboere kan endnu ikke spise (sonde-ernæres), enkelte kommer desværre nok heller aldrig til det.
Men det er en omskiftelig afdeling, det kan se helt anderledes ud om bare 1/2 år.
Heldigvis laver vi selv maden i vores afdeling, og i det omfang det kan lade sig gøre, inddrages beboerne. - Selvom man ikke kan spise, kan man modtage duft-stimuli.
Mener bestemt det kunne være en aktivitet jeg kunne bruge i min praksis.

Finde planter i naturen

Og lave buketter af årstidens planter/blomster fundet i grøftekanten, skoven eller lign. er hos mange en aktivitet, som er i høj kurs.
At følge med i naturens og årstidernes gang, sanse: mærke, se, lugte. Også et dejligt fokus og samtaleemne under en gåtur ude i naturen.

Fuglestemmer

Ny ide, vi lytter vel alle til fuglene, især efter vinterhalvåret, hvor vi vækkes af fuglenes sang.
At aktiviteten udviklede sig via mulighederne på Myrthuegård, har givet mig ny inspiration mht. udflugtsmål med beboerne. - Jeg er helt sikker på, at Myrthuegårds muligheder i det hele taget kunne tiltrække en del af vores beboere. Og pulten med at identificere fuglestemmer bestemt også.

Mål og udbytte

At kunne bidrage til, at beboerne fik nogle gode naturoplevelser.
Bryde hverdagen.
Interesse for naturen.
Være med til at skabe.
Vække interesse.
Medansvar.
Deltage.
Sanseoplevelser.
Samspil med naturen.
Mærke naturen.
Vække forundring.
Motivation
Socialt samvær.
Et fælles 3. .

Jeg interesserer mig en del for læringsmiljøer, og mener at naturen er et oplagt læringsrum og vi har alle muligheder med Rehabiliteringscenter Lunden's fantastiske beliggenhed, med skov og mark, som er fremkommeligt også i kørestol, og med det hele lige uden for døren.


Vores opgave er også at skabe aktiviteter til den bestemte målgruppe, eller til den enkelte boger/beboer (som det vil være indenfor min praksis.)

De fleste af vores borgere nyder at gå ture ude i naturen, og vi er flittige til det. Næsten uanset hvor urolig en beboer kan være, så får de en anden ro når de kommer ud i naturen.

Jeg tænker her på interviewet med Keld Fredens, vedrørende bogen "det sidste barn i skoven".
Keld Fredens udtrykker hvilken effekt skoven har på store som små:
at naturen kalder på en, taler til en. - Så man skal ikke have styr på alting (vigtigt i en tid som hjerneskadet også, hvor der er "rod" på mange af hjernens hylder og den skadede hele tiden er på, for at forsøge prøve at finde "styr" på tingene igen.
Skoven giver åndelige oplevelser. Man kommer i en mental tilstand hvor man glemmer sig selv. Får fokus udad i stedet. - Skoven gir' en indre ro.

Hvis der dog bare var mere tid til at afprøve og arbejde meget mere med den slags i praksis !

Opgave 2 - Aktiviteter på min biotop - 4. aktivitet.

At lytte til fuglene omkring biotopen og artsbestemme dem.

Inspiration til aktiviteten blev skabt under sidste seminar i Åbenrå. Også en aktivitet som kan udføres løbende, idet der her på biotopen over sommeren skulle være mange forskellige fuglearter som yngler.

Aktiviteten går ud på, at lytte og optage de forskellige fugles stemmer og artsbestemme dem, evt. via internettet.

Aktiviteten har ikke været mulig at udføre grundet kraftigt blæsevejr de sidste mange dage. - Videoen her optog jeg fra biotopen i dag den 19. april. - Og så godt som ingen fuglestemmer !

                                          film: Karen

Foto: Karen                                                                                

Hvad pokker gør man så? - Og her kom ideen til min plan B.

Vi bor jo lige ved Nationalpark Vadehavet og Biotopen ligger rent faktisk i området.

foto: Karen                                                                          

Og Myrthuegård ligger 5 minutter herfra.
Myrthuegård er et Natur- og kulturformidlingscenter, som ligger i Marbæk.

Jeg kommer ofte i området omkring Myrthuegård og ved at de har en fugle-information og feltstation.
















Myrthuegård er et spændene sted, med mange muligheder, af og til også arrangementer af forskellig art.

Se mere på: http://myrthue.esbjergkommune.dk





Foto: Karen - Feltstation med informationssted om fugle.

Feltstationen ligger et fantastisk sted, med udsigt til engene om området ved Ho Bugt op mod Varde Å og Varde Ådal.                                                                                                                                                                                     

Her findes en tavle, hvor alle fuglene i området er repræsenteret. Man trykker på knappen ud for den enkelte fugl og hører dennes stemme. - Man kan også aflæse om det er en strandfugl, trækfugl eller ynglefugl.                                                                                                         
                                                
   

      
                                                                                                     

 

 

                                          Video: Karen - Fiskehejren

Jeg har her filmet et eksempel med fiskehejren. - Den er ofte set i området på min biotop, som jeg også beskrev i opgaven om biotopens dyr. - Meget karakteristisk er, at vi oppe fra huset kan se fiskehejren lette ved aftenstid og flyve op mod skoven, hvor den har sit residens/sin rede. Og vi har ofte hørt dens specielle stemme/skrig.

                                          Video: Karen - Viben

Jeg er ret sikker på at have hørt viben fra biotopen nogle gange, med sin specielle pibende lyd. Om det så lige er fra biotop-området er jeg usikker på., da den yngler på strandenge og enge. Antallet af viber er desværre i tilbagegang, men her i vadehavsområdet er den ikke ualmindelig.


Og der er mange mange flere fugle og fuglestemmer man kan finde via tavlen på Myrthuegård.
Jeg optog faktisk stemmer fra flere fugle i dag, bl.a. musvågen og lærken. Men grundet meget stærke vindpust under optagelsen, er det umuligt at høre andet end kraftige vindsus, desværre. Og det er også nogle ret vindsuste optagelser, som er lagt ind på bloggen, men fuglene kan da høres.

Sådan er naturen ! - Så det hele endte med at blive til en aktivitet, som jeg synes med fordel kan kombineres, dels at se og lytte til fuglene f.eks. på biotopen og bruge tavlen med fuglestemmer på Myrthuegård. Det kunne måske endda gøre aktiviteten mere interessant (for nogle).