Emne: BÅL - Mad over bål
De seneste ugers arbejde med natur, miljø og udefag har givet mig masser af inspiration til at inddrage og bruge naturen i mit pædagogiske arbejde i praksis.Den optimale version af praksisforløbene vil være, at lave et forløb over flere timer, hvor vi vil kunne benytte det store bålsted som findes på Lunden, undersøge og finde spiselige planter i naturen omkring os, forberede og tilberede bålmaden sammen, helst ude og over bål.
Men der er så mange begrænsninger i min praksis, som beboersammensætningen er lige pt. og tidsmæssigt er det af samme grund en kæmpe udfordring.
Men jeg forsøger at se muligheder og ikke begrænsninger, hvorfor praksisforløbene vil blive tilpasset den nuværende beboergruppe. Og om måske bare 3 måneder, vil det jeg kalder den "optimale version" måske være mulig at udføre i samme afdeling i praksis.
SMITTE-Model
Jeg har benyttes SMITTE modellen som redskab, til hjælp mig med at konkretisere og afdække, hvad det er jeg vil opnå med aktiviteterne, hvordan aktiviteterne forløber, evaluere, og evt. ændre forløbene.
mind-map over praksisforløbene |
SAMMENHÆNG (hvad er vilkårene):
6 - 8 nyskadede beboere (erhvervet senhjerneskade). Heraf forskellige handicaps, både fysiske, psykiske og somatiske problematikker.ca. halvdelen har dysfagi (spise-/ og synkeproblemer og enkelte sonde-ernæres udelukkende).
Lige pt. kan en del af beboerne af forskellige årsager ikke være for langt væk fra deres "daglige omgivelser" på Lunden.
MÅL (hvad vil jeg opnå):
Jeg vil med "Mad over bål" forløbet lave en del underaktiviteter, hvor alle afdelingens beboere trods deres forskellige problematikker/handicaps, får mulighed for at deltage og om muligt bidrage til projektet, i det omfang de hver især kan.Beboergruppen er i øjeblikket meget uhomogen, og beboerne har socialt meget lidt glæde af hinanden. - Trods deres forskellige problematikker og niveauer, vil jeg med det pædagogiske forløb "Mad over bål" gøre bålet til det sociale samlingssted.
Pædagogiske didaktiske tilgange:
Det bliver en blanding, især inspireret af:
Antonnovsky – Salutogenese - Begribelighed, mening, håndterbarhed.
Malaguzzi - Miljøet/Rummet, den 3.pædagog (Reggio Emilia-tanken).
John Dewey - Learning by doing.
Robert Putnam – Social kapital
Vygotsky – nærmeste udviklingszone.
TEGN (hvordan kan jeg se at jeg er på vej imod målet):
Iagttage om det mig muligt at motivere beboerne til at deltage i underaktiviteterne. - Oplever jeg, at beboerne har en større interesse, og evt. større arousal ?Om det gør det en forskel for beboerne, at opgaven har et bestemt mål, et andet mål end den daglige træning måske sædvanligvis har.
Gør miljøet/rummet en forskel ? (Reggio-Emilia tanken).
Vil bålstedet som samlingssted gøre en forskel, som beboerne formår at samles om.
Sidst i opgaven vil jeg gennemgå praksis-forløbet vha. sidste del af SMITTE-modellen
Foto
Jeg har valgt at dække ansigterne på de fotografier, hvorpå beboerne kan genkendes. Og undlade at bede om tilladelse til at bruge fotografierne offentligt.
Begrundelse: En del vil sandsynligvis ikke have noget imod det, men det er et lidt følsomt områdesikkert. Beboerne er som regel ikke umyndiggjorte (i hvert fald ikke i den første fase her i Rehabiliteringsafdelingen), men jeg bør involvere deres nærmeste pårørende, og det er måske et meget følsomt område for de pårørende, da de pårørende oftest er i en krisesituation og jeg synes ikke, at de skal forholde sig til den slags spørgsmål for min skyld (når det drejer sig om mit studieprojekt).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar