Praksisafprøvningen med underaktiviteter
til bålaftenen.
Finde og hente snobrødspinde
Jens var med ude at hente snobrødspinde.Det er ikke ofte, at Jens kan motiveres til at deltage i noget i afdelingen, udover sin egen træning mm. Han er meget seriøs og målrettet med sin genoptræning og har under sit ophold i rehabiliteringsafdelingen fulgt sin helt egen dagsorden.
Jeg rådførte mig med Jens mht. hvad han troede kunne bruges som snobrødspinde. Han havde flere forslag, idet han har lavet snobrød som barn og med sine drenge. Og han ville gerne med ud at gå i det fine vejr og hjælpe mig.
(Hjerneskaden har påført Jens en del fysiske problematikker. En af de større er, at han har tracheo-stomi (en slags "rør", som han trækker vejret gennem, som sidder i halsen og fører ind til luftrøret), af samme grund har han et fast respirations-team hos sig døgnets 24 timer).
Jens mener at grene fra piletræ er fine til snobrød, og han ved hvor vi i området kan finde pilegrene. Jeg er den som kravler ind i pile-krattet og saver en del grene over, Jens bærer dem hjem.
Indkøb af bålfad (og pander....)
Signe har, når hendes træningsdag er overstået, ikke meget overskud til ret meget og ligger om eftermiddagen og aftenen meget i sin seng og ser TV.Skyldes det at hun er udtrættet ? (som er meget naturligt for hjerneskadede), eller har det vi i øjeblikket kan tilbyde, måske bare ikke hendes interesse ?
Vi har talt om bålarrangementet før, hvor signe meldte klart ud, at så skulle vi have snobrød.
Signe får tilbudt at køre med ud og købe bålfadet. Hun betænker sig overhovedet ikke, svarer straks "JA".
Da vi står i forretningen får Signe øje på bålpanderne, undrer sig og finder ud af, at de skal bruges over bålet til f.eks. pandekager. Og udtrykker, at synes hun kunne være sjovt at prøve. - Og så købte vi et par pander med hjem !
Og vi fik skaffet brænde
Jeg fortalte Bent, at vi skulle lave bål en af dagene og at jeg ville bede ham hjælpe mig med at hente brænde til bålet.Bent er kørestolsbruger og lam i hele kroppen. Har intet sprog, heller ikke non-verbalt og det er tvivlsomt mht. hvor meget Bent forstår, iflg. neuropsykologen må vi ikke forvente ret meget. - For Bents vedkommende er nogle af vores opgaver, at sørge for at han har det godt, forsøge at inddrage ham i dagligdags ting og gøremål, hvor det kan lade sig gøre.
Jeg allierer mig med vores pedel, som giver os lov til at bruge noget af det brænde som lunden har liggende på et udeareal i nærheden. - Pedellen er frisk og siger henvendt til Bent, at han lige går med og hjælperos, og tager en trillebør med til brændet. - jeg stabler nogle af brændestykkerne op på Bent's kørestolsbord, så han kan se, sanse og fornemme hvad det er vi laver, og Bent transporterer således noget af brændet. - Pedellen snakker løs og er især god til at henvende sig til Bent.
Bents ansigtsudtryk er usædvanligt åbent, øjnene er helt store, han er usædvanligt meget "med".
Bålaftenen:
og jeg mangler at udføre følgende underaktiviteter:
Lave snobrøds- / Pandekagedej
Optænde selve bålet
Lave snobrød / pandekager over bål - Og spise den hjemmelavede mælkebøttemarmelade (fra forrige praksisafprøvning)
Alt dette har jeg ikke kunnet udføre, endnu. - Jeg har taget tilløb en del gange i ugens løb, vejret har ellers været med os. - Men det kan desværre ikke sige om så mange andre ting, som har været oddsene og præget vores hverdag i Rehabiliteringsafdelingen den seneste tid.Og sådan er virkeligheden nu engang ind imellem i det praksisfelt jeg arbejder i !
Mennesket i hjernen
Det er vigtigt for mig, at I forstår, hvad det er for et område af socialpædagogikken jeg arbejder med (indenfor hjerneskadeområdet og det neuropædagogiske.).
Og alene titlen i Kjeld Fredens bog "Mennesket i Hjernen", synes jeg alene er meget fortællende.
En bog jeg gerne vil gøre lidt reklame for. Som handler om mennesket i hjernen. At det ikke er hjernen der tænker, men individet med en krop, der er uløseligt bundet til den situation, individet befinder sig i.
(bogen kan med fordel læses og evt. bruges indenfor andre praksisområder, især med de forskellige problematikker vi udfordres af indenfor de socialpædagogiske områder).
Bålaften (uden den pædagogstuderende)
Det er lykkedes mine kollegaer at lave bålaften for beboerne forleden aften (dog uden bålmaden). Sommetider må man gribe muligheden når den er der :-)Og jeg har fået fortalt, at de fleste af beboerne nød hyggen omkring bålet for en tid, og at personalets ro og deltagen havde haft en afgørende betydning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar