Opgave 4. - Dyrehold - Haletudser 5.

Hvad sker der videre med haletudse-projektet herfra ?

Haletudsernes periode, hvor den udvikler sig fra æg til frø varer ca. 6 - 8 uger, afhængigt af temperaturen, jo varmere jo hurtigere. - "mine" haletudser står udenfor, og bliver foråret ved med at være koldt, vil haletudsernes udvikling også ske noget langsommere.

Og i den periode forvandler de sig gradvist. Først udvikles bagbenene, senere forbenene, og til sidst mister de halen.

De ånder lige nu via gælder, men vil efterhånden udvikle lunger, og skal kunne komme op og få luft, så akvariet skal indrettes med sten, træ e.lign., som ligger over vandoverfladen, således at haletudserne har noget de kan kravle op og hvile på.

Der er for mange haletudser i akvariet, så en del af dem skal tilbage til det sted i bækken hvor jeg hentede æggene.

De haletudser jeg beholder og fortsat følger udviklingen på, skal senest sættes tilbage i deres naturlige miljø ved bækken når de når frø-stadiet.

foto: Karen

I dag den 24. april, er det mellem 10 og 14 dage siden de kom ud af æggene.





Billedet er fra den 23. april
De 2 små er ca. 5-6 mm
og den store godt 1 cm lang.
Så de har en stor udvikling foran sig, før de kan kaldes Frøer.

Så måske passer det med, at de kan komme med til eksamen :-)

Opgave 4 - Dyrehold - Haletudser 4.

Naturlov - Fredning

Padder (og alle krybdyr) er fredede i Danmark.
Dvs. at man ikke må indsamle eller dræbe dyret. Man må dog godt hente et mindre antal paddeæg og haletudser med hjem til undervisningsbrug. Men de skal så vidt muligt udsættes i det samme vandhul hvor man hentede dem. Og senest når de forvandler fra haletudser til padder.

Enkelte frø-arter er det man kalder totalfrede, løvfrøen og klokkefrøen, og dem må man ikke samle æg eller haletudser fra.

Bestemmelse af art:

Der findes 8 frø-arter i Danmark og 3 tudsearter.
Hvilken art er det, jeg har taget haletudseæg med hjem fra? - Forhåbentligt ikke nogle af de totalfredede !

Men det tror jeg nu ikke. Når jeg sammenligner de indsamlede æg med hvad jeg har fundet i mit kildemateriale, tror jeg at æggene stammer fra den spidssnudede- eller den butsnudede frø, som sammen med springfrøen er blandt gruppen af brune frøer. Og de skulle være almindelig på disse kanter.

fra bogen: små dyr i sø og å.

Butsnudet frø

fra bogen: små dyr i sø og å.

Spidssnudet frø

fra bogen: Padder og krybdyr i Danmark.

Og iflg. paddekalenderen (bogen: padder og krybdyr i Danmark) passer det også med at de brune frøers æg findes i april.

Selve plamagerne med æg jeg fandt ved bækken, ligner det mest æg fra den butsnudede frø.









Også når jeg sammenligner de nyligt udklækkede haletudser, synes jeg de minder mest om den butsnudede frø.

foto: Karen

En af "mine" haletudser, billedet meget forstørret, den er nok ikke mere end omtrent 5-6 mm lang.

"Bemærk den næsten nyudklækkede haletudses ydre gæller, som med tiden vil forsvinde. 












Det kan være svært at kende forskel på den spidssnudede og butsnudede frø. Men der er en bestemt udformning på de udvoksede frøers bagben som kan artsbestemme dem.

Pædagogiske overvejelser:

Hvem havde troet, at jeg ville interessere mig for frøer...  :-)

Det vækker didaktiske tanker ift. bla. læringsformer, læringsmiljøer, og i dette tilfælde at arbejde med, og bruge naturen til at skabe forundring, interesse og dermed lysten til at lære.- Havde jeg siddet og kun skullet læse om frøer, havde det ikke haft min store interesse. Men det at arbejde med dyrene, tage vare på og passe dem, iagttage, undre sig, undersøge, finde/hente materiale og viden om dyrene mm. har vakt en helt ny interesse for denne dyreart.

Jeg bryder mig faktisk slet ikke om frøer og tudser, når man i fugtigt vejr finder en frø i græsplanen, finder jeg dem ækle og uforudsigelige, og har det næsten som de som er bange for edderkopper. - Jeg har en ide om, at arbejdet med frøerne  vil ændre på min betragtning af frøer fremadrettet.

foto: Karen - inspirerende og gode opslagsbøger fra kildematerialet. 

En ide til at bruge projektet i praksis:

Jeg ved fra en af beboernes livshistorie, at han er meget naturinteresseret, har været meget aktiv lystfisker. Og min plan er, når mulighed byder sig, at inddrage bøgerne fra min kildemateriale i snakken med ham, som kan kalde på noget i hans hukommelse og se hvad der kan komme ud af det.

 

Haletuderne på "bededagsferie" og vist i praksis.

Allerførst en tanke til mine kollegaer, som ikke virker særligt begejstrede og som jeg er ret sikker på synes, at det her er noget værre pjat. - Som forleden kom på arbejde bærende på det lille akvarie, hvilket ikke vakte den store interesse blandt medarbejderne, dog et par bemærkninger, som fortalte at de fandt det dumt, latterligt, måske endda et projekt som var for børn !

Men afprøves det skal det !

I øvrigt er det den slags tænkning, som sætter begrænsninger for fantasien.

Jeg har kunnet vække interesse hos en enkelt beboer, en ung nyskadet mand, hvis hjerneskade har gjort, at hans niveau i øjeblikket skal betragtes som et 4-årigt barns.

Men det har vakt interesse blandt beboernes pårørende og børn, som syntes det er sjovt.

Haletudserne kommer med mig hjem igen. - Men om nogen tid, når de er blevet større og forandrer sig, kan det værre de er mere "spændene" at kigge på.

Prøves det skal det, og uanset hvad, så skal jeg huske, at selvom det ikke er nogen succes, så kan det måske være interessant for en anden beboergruppe end lige den vi har i afdelingen i øjeblikket. (havde det været de borgere vi havde i afdelingen sidste sommer, så er jeg helt sikker på at det havde været et "hit").




fortsættes...

Opgave 4. - plantehold 3. - frø fra poser + pædagogiske overvejelser.

Planter med frø fra poser

Via internettet har jeg ladet mig inspirere til at finde frø, som er lidt usædvanlige, og jeg har købt frøene over nettet. Der er et enormt udvalg at lade sig inspirere af. Jeg kiggede også på frøene hos den lokale planteskole, men valgte at købe over internettet, grundet bedre udvalg (men det blev noget dyrere også, så det skal man have med i sine overvejelser, hvis man skal anskaffe sig mange forskellige frø.) - Resultatet bliver forhåbentligt en duft og smags-blanding af lakrids, kanel, citron, appelsin.

Mit tema er anderledes frø

Frø som dufter anderledes end forventet, at duftene kan henlede hjernen, hukommelsen på forskelligt, eks. spiseligt.
Min tanke er at prøve at vække interesse, ved at vælge frø som er usædvanlige/anderledes.

Så ankom frøene.
















Og blev sået.

(Bæredygtigt ! - Der er brugt genbrugsemballage, frøene er sået i plastikbokse, som i handlen har været brugt til tomater mm.)









Frøene er sået herhjemme, vil blive flyttet til Lunden (min arbejdsplads) og afprøvet i praksis.

Følgende planter sået, og foto af beskrivelserne fra frøposerne findes her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pædagogiske overvejelser

Målgruppen er for alle beboerne i Lundens Rehabiliteringsafdeling.

Ofte er dysfagi (spise, drikke, synkeproblemer) en del af hjerneskaden. Og nogle erhverver desværre aldrig evnen til at kunne spise/drikke igen og ernæres udelukkende via sondeernæring. Der kan dog arbejdes med smagssanser (kræver special faglighed og viden for at udføre den slags).

Planterne jeg har valg, så også beboerne med dysfagi kan inddrages, hvor lugtesansen kan komme i spil.

Og så håber jeg, at planterne kan vække interesse og nysgerrighed, ved at de anderledes planter end det sædvanlige, smag og dufte henleder på noget andet end planten selv. Og at planterne, også blomsterne kan benyttes i maden.

Beboerne kan inddrages i HELE planteprojektet, alt efter hvilke funktionsnedsættelser der har og efter hvad de magter. 

Der kunne også være en overvejelse, at inddrage den bæredygtige side i projektet, genbrugsemballage og evt. andre genbrugsmaterialer, for at beboerne bliver inddraget i og får/fortsat har en forståelse for beskyttelse af vores natur/miljø.

På sigt kunne man forestille sig, at anlægge en have, f.eks. en af vores atriumgårde, som skal henvende sig til så mange beboere som muligt. Havens mål skal være mange, nogle af hovedmålene er sansehave, læringsmiljø, hygge og fælleskab.


(i min søgen på nettet var der inspiration til mange andre emner inden for frø-området. Et andet emne kunne være STØRST - Hvor høje kan vi få solsikker til at blive, dyrke kæmpegræskar og hvor tunge og store kan vi dyrke dem, meterbønner, hvor lange kan vi dyrke dem osv. osv.)

Opgave 4. - Plantehold - 2.

Status på de såede frø fra køkken og naturen:

Alle sået den 11. april

Hørfrøene som kom spirede frem 15.april vokser og vokser...

19. april spirede et par frø fra cherrytomaten frem.










 

21. april var det et par spirer fra butbladet skræppe.











Pinjekernerne er ved at rådne, så det går som forventet (pinjekerner vi køber i poser, er uden frøskal).

Afventer og ser hvad der sker med resten af frøene de næste par uger.

Opgave 2. - Aktiviteter på min Biotop

Fangst i Kartoffelfælden

Foto: Karen                                                      

Den 21. april - Da jeg tilså fælden i dag, lå disse 2 (endnu meget små) snegle og smæskede sig inde i kartoflen, det er meget synligt hvorfra de har spist. 

Det er agersnegle (ikke at forveksle med dræbersnegle).

Latinsk navn: Deroceras agreste
Engelsk navn: Field slug
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Agriolimacidae
Agersneglene lever ikke kun på marker, som man skulle tro efter deres navn. De findes især i løvskove og andre områder med tæt vegetation og god fugtighed. Agersneglene kommer mest frem om natten, hvor luftfugtigheden er størst.
Kendetegn
Agersneglen er en lille snegl, som sjældent bliver længere end 3-4 cm. Agersneglene er grå, hvidlige eller brune.
Føde
Agersneglene æder især friske plantedele, og de kan være til stor skade på marker og i gartnerier. I haverne ser vi ofte agersneglene i salat og andre grøntsager.

 

Opgave 2. - Aktiviteter på min Biotop. - "Evaluering".

Pædagogiske og didaktiske overvejelser & reflektioner over mine 4 aktiviteter og at bruge naturen som aktivitet generelt. 

Aktiviteten med kartoffel- og faldfælde

Her "mærker jeg" lidt efter på mig selv.

Jeg tror unægtelig at denne aktivitet ville have været langt sjovere at udføre og arbejde med sammen med børn og opleve deres forhåbentlige nysgerrighed og forundring og interesse.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har fundet aktiviteten så fantastisk spændene, det spændene blev vakt af studie-arbejdet omkring min biotop.

I min praksis (voksne sen-hjerneskade), kunne jeg nok frygte, at borgeren måske føler, at jeg "ser ned" på vedkommende, ved at tage en aktivitet, man i borgerens verden måske arbejder med som barn eller med børn, ligesom jeg selv har følt under aktiviteten. - beboerne jeg arbejder med har jo levet et "normalt" liv inden deres hjernetraume.

Undersøge og finde spiselige planter i naturen

Et par enkelte af vores nuværende beboere mener jeg kunne inddrages i at finde/hente spiselige ting fra naturen og deltage i at forberede det i maden.
En stor del af vores nuværende beboere kan endnu ikke spise (sonde-ernæres), enkelte kommer desværre nok heller aldrig til det.
Men det er en omskiftelig afdeling, det kan se helt anderledes ud om bare 1/2 år.
Heldigvis laver vi selv maden i vores afdeling, og i det omfang det kan lade sig gøre, inddrages beboerne. - Selvom man ikke kan spise, kan man modtage duft-stimuli.
Mener bestemt det kunne være en aktivitet jeg kunne bruge i min praksis.

Finde planter i naturen

Og lave buketter af årstidens planter/blomster fundet i grøftekanten, skoven eller lign. er hos mange en aktivitet, som er i høj kurs.
At følge med i naturens og årstidernes gang, sanse: mærke, se, lugte. Også et dejligt fokus og samtaleemne under en gåtur ude i naturen.

Fuglestemmer

Ny ide, vi lytter vel alle til fuglene, især efter vinterhalvåret, hvor vi vækkes af fuglenes sang.
At aktiviteten udviklede sig via mulighederne på Myrthuegård, har givet mig ny inspiration mht. udflugtsmål med beboerne. - Jeg er helt sikker på, at Myrthuegårds muligheder i det hele taget kunne tiltrække en del af vores beboere. Og pulten med at identificere fuglestemmer bestemt også.

Mål og udbytte

At kunne bidrage til, at beboerne fik nogle gode naturoplevelser.
Bryde hverdagen.
Interesse for naturen.
Være med til at skabe.
Vække interesse.
Medansvar.
Deltage.
Sanseoplevelser.
Samspil med naturen.
Mærke naturen.
Vække forundring.
Motivation
Socialt samvær.
Et fælles 3. .

Jeg interesserer mig en del for læringsmiljøer, og mener at naturen er et oplagt læringsrum og vi har alle muligheder med Rehabiliteringscenter Lunden's fantastiske beliggenhed, med skov og mark, som er fremkommeligt også i kørestol, og med det hele lige uden for døren.


Vores opgave er også at skabe aktiviteter til den bestemte målgruppe, eller til den enkelte boger/beboer (som det vil være indenfor min praksis.)

De fleste af vores borgere nyder at gå ture ude i naturen, og vi er flittige til det. Næsten uanset hvor urolig en beboer kan være, så får de en anden ro når de kommer ud i naturen.

Jeg tænker her på interviewet med Keld Fredens, vedrørende bogen "det sidste barn i skoven".
Keld Fredens udtrykker hvilken effekt skoven har på store som små:
at naturen kalder på en, taler til en. - Så man skal ikke have styr på alting (vigtigt i en tid som hjerneskadet også, hvor der er "rod" på mange af hjernens hylder og den skadede hele tiden er på, for at forsøge prøve at finde "styr" på tingene igen.
Skoven giver åndelige oplevelser. Man kommer i en mental tilstand hvor man glemmer sig selv. Får fokus udad i stedet. - Skoven gir' en indre ro.

Hvis der dog bare var mere tid til at afprøve og arbejde meget mere med den slags i praksis !

Opgave 2 - Aktiviteter på min biotop - 4. aktivitet.

At lytte til fuglene omkring biotopen og artsbestemme dem.

Inspiration til aktiviteten blev skabt under sidste seminar i Åbenrå. Også en aktivitet som kan udføres løbende, idet der her på biotopen over sommeren skulle være mange forskellige fuglearter som yngler.

Aktiviteten går ud på, at lytte og optage de forskellige fugles stemmer og artsbestemme dem, evt. via internettet.

Aktiviteten har ikke været mulig at udføre grundet kraftigt blæsevejr de sidste mange dage. - Videoen her optog jeg fra biotopen i dag den 19. april. - Og så godt som ingen fuglestemmer !

                                          film: Karen

Foto: Karen                                                                                

Hvad pokker gør man så? - Og her kom ideen til min plan B.

Vi bor jo lige ved Nationalpark Vadehavet og Biotopen ligger rent faktisk i området.

foto: Karen                                                                          

Og Myrthuegård ligger 5 minutter herfra.
Myrthuegård er et Natur- og kulturformidlingscenter, som ligger i Marbæk.

Jeg kommer ofte i området omkring Myrthuegård og ved at de har en fugle-information og feltstation.
















Myrthuegård er et spændene sted, med mange muligheder, af og til også arrangementer af forskellig art.

Se mere på: http://myrthue.esbjergkommune.dk





Foto: Karen - Feltstation med informationssted om fugle.

Feltstationen ligger et fantastisk sted, med udsigt til engene om området ved Ho Bugt op mod Varde Å og Varde Ådal.                                                                                                                                                                                     

Her findes en tavle, hvor alle fuglene i området er repræsenteret. Man trykker på knappen ud for den enkelte fugl og hører dennes stemme. - Man kan også aflæse om det er en strandfugl, trækfugl eller ynglefugl.                                                                                                         
                                                
   

      
                                                                                                     

 

 

                                          Video: Karen - Fiskehejren

Jeg har her filmet et eksempel med fiskehejren. - Den er ofte set i området på min biotop, som jeg også beskrev i opgaven om biotopens dyr. - Meget karakteristisk er, at vi oppe fra huset kan se fiskehejren lette ved aftenstid og flyve op mod skoven, hvor den har sit residens/sin rede. Og vi har ofte hørt dens specielle stemme/skrig.

                                          Video: Karen - Viben

Jeg er ret sikker på at have hørt viben fra biotopen nogle gange, med sin specielle pibende lyd. Om det så lige er fra biotop-området er jeg usikker på., da den yngler på strandenge og enge. Antallet af viber er desværre i tilbagegang, men her i vadehavsområdet er den ikke ualmindelig.


Og der er mange mange flere fugle og fuglestemmer man kan finde via tavlen på Myrthuegård.
Jeg optog faktisk stemmer fra flere fugle i dag, bl.a. musvågen og lærken. Men grundet meget stærke vindpust under optagelsen, er det umuligt at høre andet end kraftige vindsus, desværre. Og det er også nogle ret vindsuste optagelser, som er lagt ind på bloggen, men fuglene kan da høres.

Sådan er naturen ! - Så det hele endte med at blive til en aktivitet, som jeg synes med fordel kan kombineres, dels at se og lytte til fuglene f.eks. på biotopen og bruge tavlen med fuglestemmer på Myrthuegård. Det kunne måske endda gøre aktiviteten mere interessant (for nogle).

opgave 2. - Aktiviteter på min biotop - 1. aktivitet: tilsyn fælder

Tilsyn kartoffel- og faldfælde:

mandag den 18. april

Resultat:

Kartoffelfælden: 0 "fangst"

Faldfælden: 0



tirsdag den 19. april

Resultat:

Kartoffelfælden: 0

Faldfælden: 0

---------------------------------------------

(obs. begge foregående 2 dage har været meget blæsende, biotopen ligger frit i landskabet og når der blæser herude mod vest, så blæser det altså RIGTIGT - På varme dage er der et andet liv af fugle og kryb, de sidste par dage har her virket meget goldt, man skulle ikke tro at vi har forår, vejret virker nærmest efterårs-agtigt).

2 dages observation af fælderne er nok i underkanten, og under de vejrmæssige forhold som beskrevet, har forholdene heller ikke været optimale.
Jeg vil lade fælderne stå i endnu et par dage og tilse dem dagligt. Derefter fjernes de.

Opgave 2. - Aktivitet på min Biotop. - 3. aktivitet

Samle & tørre planter.




foto: Karen - Planter fra biotopen                                       

Jeg har samlet en del af planterne på min biotop. Pil, sumpsiv, tagdækkersiv. De er bare stillet i et tørt sted, for at tørre.

En aktivitet som kan fortsættes, der er fortsat rigtigt mange planter at undersøge.

Planen er løbende samle planter fra biotopen, også evt. "nye" sorter som dukker op her i foråret, og hvis der er nødvendigt, presse og tørre dem.

Det er stadig så tidligt på foråret, så jeg tror at der dukker flere sorter op efterhånden som det bliver varmere. "Nye" planter kan undersøges og art-bestemmes.

En del af planterne jeg kan se og gerne vil identificere, ligger distanceret. Der er stadig for vådt i området til at jeg kan komme hen til planterne. det er for farligt (man synker i, der er nærmest sump-agtigt i størstedelen af området).

Jeg håber at kunne have flere planter med til den endelige udstilling, en slags hebarium fra min biotop.

Opgave 2. - Aktiviteter på min Biotop - 2. aktivitet

Spiselige planter på min biotop:

Inspireret af forrige weekends seminar, mht. hvad der ude fra naturen er spiseligt. Har jeg lavet lidt research på nettet over de planter jeg har fundet på biotopen som er spiselige:

Dunhammer-rødderne skulle være spiselige, skal koges.

Mælkebøtte-blomster er ved at dukke op her og der på biotopen. Hele planten er spiselig og der er alverdens ideer på nettet hvor mælkebøtten kan inddrages i det kulinariske.
- Jeg har engang lavet mælkebøttevin af blomsterne (smagte godt, især blandet med hvidvin, drikkes koldt evt. med isklump)
- På nettet er der adskillige anvendelsesmuligheder for mælkebøtter i madlavningen. - Især en opskrift på urtefrikadeller m. bl.a. mælkebøtte og brændenælde, synes jeg lyder spændene.
-Og en opskrift på mælkebøttemarmelade, er i spil mht. mit "natur-festival-projekt".

Brændenælde-planter, endnu ganske små, er ved at dukke op i bunden af krattet på vej ned at skrønten til biotopen.
-En plante som jeg også har fundet mange forskellige madopskrifter med. - Den skulle ligeledes indeholder mange sunde næringsstoffer.
-En opskrift på brændenældethe har fået min opmærksomhed, også set som emne til "natur-festival-projektet".

Mos skulle også være spiseligt, om det galder alle mosser ved jeg ikke. - Restaurant Noma har serveret friteret mos som en delikatesse. Og jeg i TV-udsendelsen "Nak og Æd" så jeg at de tilberedte lav.
- Heste ved ikke at det er "fint" at spise mos, de har i hvert fald ikke taget notits af, at at der serveres goumet-mos hos restaurant Noma , tankevækkende at hestene ikke spiser mos... - Heller ikke når der er mos i høet. Men tørret mos i velbjerget hø har en fantastisk god krydret lugt. Så måske ? - Men jeg "lytter" til hestene og spiser udenom, ihvertilfald indtil jeg ved mere om hvor spiseligt mos er !

At undersøge hvad der er spiseligt på biotopen, en aktivitet man kan arbejde videre med !

Opgave 2 - Aktiviteter på min biotop - 1. aktivitet

Kartoffelfælde og faldfælde.

Jeg har i dag lavet og opsat kartoffelfælde og faldfælde på min biotop.










Jeg vil tilse fælderne dagligt de kommende dage og løbende informere her på bloggen om fældernes "resultat". - Og når jeg sidst på ugen ikke længere har mulighed for at tilse fælderne, fjernes de!

Faldfælden er en plastikbakke, som der har været grøntsager i. - Der er huller i bunden, så evt. vand (regnvand) kan løbe ud. Og sandsynligheden for regn og rusk regn er stor, hold da op hvor har der her i området været kraftig blæst og regn i denne weekend.
Faldfælden er gravet let ned, et sted på biotopen, lige inden bundforholdene bliver for vådt/sumpet.

Kartoffelfælden er lavet af en stor bagekartoffel. Den er gravet  ned ved biotopens skrænt, men selvfølgeligt kun så dybt, at der er adgang for evtuelle "gæster" gennem fældens huller i siden.

Opgave 4. - Dyrehold - Haletudser 3.

Haletudserne er udklækket

- og der er ved at være godt med liv i akvariet.

Den 17. april

                                          Man kan ane de små sorte haletudser svømme rundt.

Status: Jeg har undervurderet antallet af hjembragte haletudseæg. I sttedet for ca. 25 stk, var der vel faktisk nærmere 40 stk.

Hvor mange levende haletudser der indtil videre er udklækket er endnu noget uoverskueligt at sige. Der er et par af dem, som nu er meget større og mere udviklede end de øvrige, som har været udklækket i en uges tid nu, de øvrige er udklækket over de sidste par dage.
Nogle ligger helt stille på bunden og jeg har overvejet om de er døde, men når jeg har "pirket" lidt til dem, så bevæger de sig.

Ernæring - Hvad spiser haletudser ?

En lille madpakke til den første tid har de med sig i ægget, ligesom kyllinger.
Men ellers æder de alger, som sidder på vandplanternes blade.
De lidt større haletudser spiser også smådyr som findes i vandet, f.eks. dafnier og vandlopper.
Og i fangenskab suppleres med fiskefoder i flager til akvariefisk.

Jeg skifter af og til vandplanterne i akvariet ud med nogle friske vandplanter fra bækken. Dels for at haletudserne har noget at gemme sig i og dels i håb om at der orhåbentlig er alger i planterne, som haletudserne kan spise.

Og så har købt en dåse fiskefoder til akvariefisk hos en dyrehandel, som jeg vil supplere med. Det skal jeg være opmærksom på ikke at overfodre med, da foderet så vil ligge i vandet og rådne.


I øvrigt skifter jeg også af og til en del af akvarievandet ud med frisk vand hentet i bækken, således at dyrene får iltholdigt vand. - Man kan bruge vand fra hanen, men jeg skifter med vand fra bækken, bl.a. fordi at det har nogenlunde den samme temperatur som akvarievandet, men håber også at det indeholder nogle af de smådyr haletudserne kan spise.






Fortsættelse følger snarest...

opgave 4 - Dyrehold - Haletudser 2.

Pædagogiske overvejelser:

Overvejelser om hvordan jeg kunne inddrage dyreholds-projektet med haletudserne i min praksis (Rehabiliteringscenter Lunden, målgruppen er senhjerneskadede over 18 år):

Den beboergruppe på 8 personer som vi har i afdelingen i øjeblikket, mener jeg ikke at man kan inddrage ret meget i projektet.
Størstedelen er meget nyskadede, hvilket vil sige, at de har mange problematikker af forskellig art (neurologiske og dermed også ofte med mange underproblematikker).

Haletudsprojektet som aktivitet:

Akvariet med haletudser vil blive stillet i afdelingens atriumgården, som vi har nem adgang til.

Jeg har en ide om, at dyrholdet med haletudser kan benyttes som en slags aktivitet.
Men jeg skal ikke forvente, at der lige nu er beboere, som decideret er i stand til at blive inddraget ret meget i pasningen af dyrene.

Haletudser har mange forandringsfaser fra æg til frø/tudse, så på den måde kan de måske vække interesse, f.eks.:
- som anledning og mål for en lille tur e.lign.
- Som "aflednings-projekt" i de situationer hvor der f.eks. kan behov for et andet samtaleemne o.lign.
- og måske noget helt tredje ?

Det skal i hvert fald afprøves !

Planen er at flytte haletuderne ud på Lunden/arbejdspladsen og afprøve projektet med beboerne.

Og jeg skal huske, at selvom det måske ikke er en succes med beboergruppen vi har i øjeblikket, vil det måske være et projekt, som kan bruges med succes på et andet tidspunkt, med andre beboere eller de nuværende beboere, som er nået længere i deres rehabilitering.

Jeg har pga. kurser o.a. ikke min faste gang i afdelingen de kommende uger, og har derfor valgt at beholde akvariet med haletudserne hjemme hos mig selv, indtil jeg igen er i afdelingen i et længerevarende forløb, hvor jeg kan holde øje med og passe dyrene, og observere projektet ift. beboerne.
Haletudserne er endnu i et meget tidligt stadie, og med den udvikling de har foran sig, skal jeg nok nå at få afprøvet projektet i praksis.

Opgave 4 - plantehold 1.

Plantehold

Det er dyreholdsopgaven jeg primært kommer til at fokusere på.

Men jeg er lidt med på plante-opgaven også, nok mest af nysgerrighed. - Men også fordi at jeg har valgt 5 slags frø fra poser ud fra bestemte pædagogiske reflektioner, som jeg vil komme ind på i et senere blogindlæg.

     


foto: Karen - Det er alle billeder i dette blod-indlæg                .

Den 11, april såede jeg følgende frø:

Vilde frø/frø fra naturen:

Kastanje (fundet forspiret under stort kastanjetræ på Lunden = min arbejdsplads).

Dunhammer ( frø fundet i Årup v/ Åbenrå, men som også findes på min biotop)

Bøg (bog, nøddekerne fra bøgetræ)











Bredbladet Skræppe (frø fra skræppeplanten, som sad på udtørrede grene på en skræppeplante.)

Hassel (en enkelt nød med indhold, meget fugtig, der var mange omkringliggende nødder som var tomme/spist -fundet under hasselbusk i Årup v/Åbenrå ved sidste seminar)







Lærketræ (frøene fra en lærkekogle, som havde tørret i nogle dage, så var fræene nemme at ryste ud), noget af det specielle ved lærketræet er, at det er et af de få nåletræer, som er løvfældene. I øjeblikket har lærketræet et lysegrønt skær, klar til snart at springe ud.)

Frø fra køkkenet:    

                                     


Dadelsten (fra tørret dadel)


Cherrytomat (kerner fra kødet på en overmoden cherrytomat)


Chili (frøene fra en frisk chili, frøene lå i vand et par dage inden såning)

Hørfrø (direkte fra posen)


Pinjekerner (både nøgle som har ligget i blød nogle dage, og andre direkte fra posen - pinjekerner er jo frøene fra pinjetræet som er et nåletræ, de sidder i træets kogler. Kernerne i posen er ikke længere i en frøkapsel, så tror ikke at forsøget lykkes!)

Alle såede frø er still indenfor i en solvendt vindueskarm.                 

I dag lørdag den 16 april., 5 dage siden såning, er hørfrøene allerede spirret frem           

Frøene fra poser kommer der et indlæg om senere... 

Opgave 4 - Dyrehold - Haletudser 1.

Valg af dyrehold.

foto: Karen                                                                            

d. 3. april 2016

Et sted, hvor bækken på min biotop slår en blød bue, er der et område i "buen", hvor vandet ligger næsten stille, her er fyldt med grene, blade og andet materiale, og vandet er ikke klart, men ligner nærmest brakvand.

Her fandt jeg disse store plamager med haletudseæg.
Og så var valget af dyrehold ligesom oplagt !

Og inden jeg traf beslutning om dette skulle være mit valg af dyrehold, undersøgte jeg lidt på nettet, hvad det indebar at "holde" haletudser.

At have akvarie er ikke helt fremmed for mig, jeg har som barn haft akvariefisk, og det har givet mig en del kendskab til forskellige arter af akvariefisk og om at passe dem mm.
-Det har jeg ikke glemt :-)

Haletudserne hentes hjem.

 



Foto: Karen                                                                                                         

Den 4. april

En meget lille del af haletudseæggene hentede jeg med hjem, ca. 25 stk.

Først hældte jeg en del af det vand fra bækken de lå i, op i spanden, dernæst fiskede jeg med stor forsigtighed en lille del af en plamage af æggene op og fik dem forsigtigt ned i vandet i spanden.









Vandet haletudserne skal leve i, skal man skal tage med hjem fra haletudsernes eget område.
(man kan bruge vand fra hanen, men det optimale er det vand de kommer fra.)





Hjemme hældte jeg vand og æg forsigtigt over i plastikakvariet

Man kan se, at æggene består af en sort prik inde i en gennemsigtig hinde.

Stillede akvariet på terrassen, et sted hvor der er lyst, men ikke direkte sol, da de ikke tåler for varmt vand
Dog får de en del morgensol og en snert af formiddagssolen. De tåler ikke at stå i direkte sol, men skal dog stå lyst.

Haletudse-æggenes udvikling den første uge.  

foto: Karen                                                                        

Den 8. april

Lige hjemvendt fra seminar i Åbenrå
Det har været lidt varmere i vejret i dag, og da jeg kigger til haletudseæggene, har de udviklet sig fra at være sorte runde prikker inde i geleagtige æg, til små "komma'er" inde i æggene.

Udviklingen indtil da har været rimeligt uforandret, bortset fra, at den sorte prik  midten er vokset en anelse.

Det er varmen som udvikler æggene.

Æggehinderne er blevet mere "grumsede" af bl.a. alger tror jeg.

Der er flere æg end først antaget. - Så jeg må overveje et større akvarie eller et mere, så der er plads nok. - Men afventer lige lidt og ser hvor mange levende haletudser, der rent faktisk kommer ud af æggene.



                                    

Den 9 april.

Igen en lun dag, og jeg er lige kommet hjem (fra seminar i Åbenrå). - Et kig til haletudseæggene.
Se godt efter på videoen, så kan man se, at de små "kommaer" nu af og til bevæger sig !

                                          Video: Karen

Foto: Karen                                                                                

11. April (eftermiddag)

 - Imorges ingen forandring siden i går - Men i løbet af dagen er enkelte af æggene er udklækket, der svømmer (så vidt jeg kan se) 2 små sorte hatetudser rundt i bunden. - haletudseæggene vender lådret i vandet nu, og gelemassen af æg er sunket længere ned i vandet.
Man fornemmer hvordan de er ved at udklække.






Fortsættelse følger...
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
kilder:  
Bøger: Små dyr i sø og å (Lars-Henrik Olsen, Jakob Sunesen, Bente Vita Petersen)
           Padder og krybdyr i Danmark (Ole Frank Jørgensen)

Hjemmesider: Naturstyrelsen.dk, familiekanalen.dk, Danmarksrejsen.dk, danske-dyr.dk, 
                                   Skoven-i-skolen.dk            
          

Andet materiale og overvejselser fra mit Biotop-område

Meget vådt vådområde

Ja det lyder mærkeligt, men det overraskede mig at området var så vådt som tilfældet er, jeg har da ofte gået i området, men har ikke forsøgt at komme til bækken ad denne vej, heroppe fra vores hus og direkte ned til engen.
Det er faktisk farligt at gå for langt ned i sivene alene, man synker dybt. - området her er påvirket af høj/lavvande, når der er storm og vandet ikke kan komme ud af Ho bugt, presses det op i Varde Å og bækkene, og her fra huset får vi så pludseligt udsigt til et oversvømmet marskområde og en bæk som så pludselig bred Å.

video: Karen - Biotop-området

 

 



foto: Karen
 Biotopens bæk/Hostrup bæk


 

For at komme ned til bækken, må man finde en anden mere sikker vej derned.

foto: Karen
Biotop-området

Man kan ikke se bækken herfra udsigten ud over biotop-området, en urskov af høje siv mm. gør, at man skal finde helt hen til bækken for at se den.
















     Video: Karen - Biotop-området.

Foto: Karen                                                                       

Min trofaste følgeven

Golden retreiveren "Chili", som af og til har måttet finde sig i, at skulle efterlades hjemme, for ikke at genere/forskrække dyrene i og omkring biotopen.

Men hun er mindst så interesseret i projektet som jeg :-)














Der er i det hele taget gået helt og aldeles naturfag i den herhjemme. Peter (manden min) er blevet trukket med i naturprojektet.

Området vi bor i, har vi hele tiden betragtet som en lille naturperle, som vi gerne vil bo i.
Men arbejdet med biotopen, har været en øjenåbner, vist at området er meget mere mangfoldigt og interessant end først antaget, og der er en masse som fortsat og løbende skal undersøges og udforskes.
Nysgerrigheden er der i hvert fald og jeg vil arbejde videre med at observere dyr og plantearter i området. Og jeg vil også arbejde med at lave kartoffelfælden og fald-fælden, nysgerrig efter hvilket udbytte de kan give.

Fugleliv..... med hjælp fra en kikkert. - På ønskesedlen kommer der næste gang til at stå kikkert, for på den måde at kunne se fuglelivet på tættere hold. - Fuglene er så småt ved at søge området, og som jeg kan læse på flere hjemmesider, så er området her også et sted, hvor mange forskellige arter yngler.

I det hele taget, er området her og ved biotopen et naturområde som er fredet og især nu hvor dyrene skal til at yngle, skal man lade området i fred eller besøge det med stor forsigtighed og respekt for dyrene.

På nedenstående link er hele området beskrevet, og biotopens område er her faktisk også betegnet som moseområde.

[PDF]Kokspang og Hostrup - Esbjerg Kommune

www.esbjergkommune.dk/.../Download.aspx?...planlægning%2FLandsb...

1. Cached

Landsbyerne Hostrup og Kokspang er placeret på henholds- vis øst- og vestsiden af dalstrøget ved Hostrup Bæk. De kan defineres som rækkelandsbyer



opg. 1 - Biotopens dyreliv: Rådyr

foto: Karen                                                                                                         

Dejlig oplevelse på en dejlig aften :-)

3. april. 2016

Først på aftenen gik vi en tur ned for at se på området ved biotop'en.
Og se hvem der pludseligt dukkede op..... 2 rådyr.
Vi havde ikke set dem, de sprang pludseligt ud bagved siv-området, skræmte af vores tilstedeværelse, men gjorde holdt længere nede på engen, hvor de længe stod og iagttog  os.
Vi fik billeder og video af dem.
Den ene står på står her på billedet og iagttager os, den anden står lige ved siden af til højre.
Vi trak os tilbage, så rådyrene kunne få fred.

 

video: Karen

 

Jeg kan finde mange fakta på nettet om rådyret, men i forhold til, at det er pædagog-studiet vi arbejder med, synes jeg at vi  hjemmehjemmesiden www.skoven-i-skolen.dk er god.

opgave 1. - biotopens dyr - Flåter.

Flåter

dårligt billede, svært at zoome ind på så lille en genstand med mob.tlf's kamera

Ja det er så et af de trælse dyr i naturen, som netop nu hvor der er fugtigt og mere varmt er aktive i naturen.
Vores hund var med nede ved biotopen forleden, og jeg fandt adskillige flåter som kravlede på hendes pels da vi kom hjem, på billedet th. er en af dem.
Flåten findes især i fugtige skyggefulde områder, sidder bl.a. på græsser parat til at springe på et dyr (også mennesker) for at suge blod.
Utroligt så meget ravage sådan et lille dyr kan lave:
Den borer sig ind i huden, hvor den kan overføre bakterier og virus, der skal gå 24 timer før den kan overføre virus. Især en virus som hedder borelia er meget farlig for os mennesker.
Vigtigt at klæde os på for at beskytte os, eks. lange bukser, lange strømper udover og gummistøvler. Og så ikke mindst at kigge vores krop efter når man har færdes ude hvor flåten findes, om der skulle sidde en lille tæge, man mærker den som regel ikke. Den skal straks fjernes og der skal søges læge, hvis området på huden er irriteret. Søg i det hele taget læge, hellere et lægebesøg ekstra, end at pådrage sig denne Borelia-virus, som har fatale konsekvenser hvis vi pådrager os den.

Især hvor der færdes rådyr er der ofte en del flåter, idet hjorte er mellemvært for flåten. Nu er det ikke usædvanligt at hunden har en flåt på sig (den er behandlet med et middel, som gør at flåten dør), men måske var det ekstra slemt denne gang, fordi vi havde været i et område hvor rådyrene opholder sig ?

Der er mange hjemmesider som beskriver om flåt-bid og hvad man skal gøre. Men især naturstyrelsens hjemmeside har en god beskrivelse af flåten.


Latinsk navn: Ixodes ricinus

Engelsk navn: Sheep Tick
Klasse: Spindlere
Orden: Mider
Familie: Flåter
Skovflåten findes i hele Danmark. Den lille mide suger blod fra pattedyr, og dens bid kan overføre bakterier og virus til mennesker.
Kendetegn
Skovflåten er en lille mørk mide, som måler 1-3 mm i længden. Bagkroppen er rødbrun. Når skovflåten har suget blod, udvides bagkroppen meget, så dyret kan blive ca. 10 mm langt. Skovflåten har 8 ben og kendes fra insekter og tæger, som har 6 ben.
Føde
Skovflåten lever af at suge blod på små og store pattedyr. Skovflåtens nymfer suger også blod fra krybdyr og fugle. En skovflåt kan suge blod hos sin vært i op til to uger, inden den lader sig falde til jorden.

Fakta

• Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
• Længde: 1-5 mm
• Æg: Op til 3.000
• Levetid: Ca. 1 år

Vidste du det?

Hvis man finder en skovflåt på sig, skal man fjerne den og være opmærksom på, at hele flåten, også munddelene, bliver fjernet. Opstår der et rødt, kløende udslæt, hvor flåten har bidt, bør man søge læge.
kilde: natur.dk