Haletudserne er udklækket
- og der er ved at være godt med liv i akvariet.
Den 17. april
Status: Jeg har undervurderet antallet af hjembragte haletudseæg. I sttedet for ca. 25 stk, var der vel faktisk nærmere 40 stk.
Hvor mange levende haletudser der indtil videre er udklækket er endnu noget uoverskueligt at sige. Der er et par af dem, som nu er meget større og mere udviklede end de øvrige, som har været udklækket i en uges tid nu, de øvrige er udklækket over de sidste par dage.
Nogle ligger helt stille på bunden og jeg har overvejet om de er døde, men når jeg har "pirket" lidt til dem, så bevæger de sig.
Ernæring - Hvad spiser haletudser ?
En lille madpakke til den første tid har de med sig i ægget, ligesom kyllinger.Men ellers æder de alger, som sidder på vandplanternes blade.
De lidt større haletudser spiser også smådyr som findes i vandet, f.eks. dafnier og vandlopper.
Og i fangenskab suppleres med fiskefoder i flager til akvariefisk.
Jeg skifter af og til vandplanterne i akvariet ud med nogle friske vandplanter fra bækken. Dels for at haletudserne har noget at gemme sig i og dels i håb om at der orhåbentlig er alger i planterne, som haletudserne kan spise.
Og så har købt en dåse fiskefoder til akvariefisk hos en dyrehandel, som jeg vil supplere med. Det skal jeg være opmærksom på ikke at overfodre med, da foderet så vil ligge i vandet og rådne.
I øvrigt skifter jeg også af og til en del af akvarievandet ud med frisk vand hentet i bækken, således at dyrene får iltholdigt vand. - Man kan bruge vand fra hanen, men jeg skifter med vand fra bækken, bl.a. fordi at det har nogenlunde den samme temperatur som akvarievandet, men håber også at det indeholder nogle af de smådyr haletudserne kan spise.
Fortsættelse følger snarest...
Hej Karen! Det bliver spændende at følge med i hvad der sker med haletudserne. Det ser jo ud til at du har styr på teorien inden du gik i gang. Mvh Ib
SvarSlet