Opgave 6 - praksisafprøvning 2 - Mælkebøttemarmelade - Reflektion/Evaluering.

Refleksion/evaluering over praksisforløbet:  Mælkebøttemarmelade.

Det var noget sværere end først antaget at gennemføre praksisopgaven, selvom det ikke var en større opgave at planlægge og skulle heller ikke være svær at udføre.

Må indrømme, at jeg lige nu tænker, at det er ret meget "op ad bakke" at gennemføre aktiviteter af den art i min praksis i øjeblikket.

Hvorfor fungerede det ikke ?

-Tingene skulle udføres når det passede mig, når jeg kunne frigøres fra det som skal udføres og havde jeg tid. Det var mere på mine præmisser og ikke beboernes.

 -Det har været meget uregelmæssigt mht. beboerne i foregående uge:  2 beboere er fraflyttet fra os til en varig boligform. - en ny beboer er kommet til - En har været indlagt. - En anden sygdomsplaget. - Og mit fokus har primært skullet ligge indenfor sundhed/sygepleje og plejen.

Er det for beboernes eller min for min skyld, at jeg forsøger at gennemføre praksisafprøvningerne ?

Jeg er tilbøjelig til at svare, at mælkebøttemarmelade-projektet var for min skyld!
Men ved også godt, at sådan kan det ofte være at arbejde i det neuropædagogiske felt. - Det kunne have været en succes, hvis jeg havde "ramt" øjeblikket, hvor det havde kunnet få beboerens opmærksomhed. - Men sådan er virkeligheden måske i grunden ofte meget sjældent ? - I hvert fald i den sammensætning af beboere vi har i min afdeling i øjeblikket.

Opgave 6. - Praksisafprøvning 2. - Mælkebøttemarmelade

Jeg har, af forskellige årsager i min praksis, været nødt til at bytte om på 1. og 2. praksisafprøvning.

Praksisafprøvning med mad over bål, bliver i uge 19.

2. praksisafprøvning: Mælkebøtte-marmelade

Opskriften på marmeladen, er forud for forløbet fundet på internettet.
Indkøb på ingredienser som vi ikke skal finde i naturen er indkøbt.
Sylteglas er skaffet og klargjort.

(aktiviteter man kunne inddrage beboerne i, dog ikke som sammensætningen er i min målgruppe i øjeblikket).

Vejret har virkeligt været med os de seneste dage, naturen har nærmest "kaldt på os" og bedt os om at komme ud og se.

Og der har været MASSER af mælkebøtter at plukke af.

Plukning af mælkebøtter

Planen: er at bede Signe/Olaf om at hjælpe mig med at plukke mælkebøttehovederne. De ville fysisk kunne deltage.

Men den plan holdt ikke, og jeg kunne godt se, at jeg var nu var udfordret mht. plukningen. Så jeg forberedte opgaven med selv at plukke en del mælkebøtter. For at kunne supplere om nødvendigt.

Jesper ville gerne med på tur og hjælpe mig med at plukke mælkebøtter. (men han forstår nok ikke hvad opgaven går ud på. - Jesper er en ung mand, og iflg. neuropsykologen er hans kognitive niveau efter skaden på mange måder som et 4-årigt barn, men i en knap 30 årigs krop).

Jeg havde planer om, at forsøge at få Jesper måske kunne forsøge at plukke lidt mælkebøtter, han kan motorisk godt stå og gå med støtte og kan godt forlade kørestolen og evt. ved at kravle (sammen med mig) plukke mælkebøtter. Det kunne f.eks. byttes ud med en af dagens træningstider i fysioterapien.

Opgaven: Skal være meget enkel og tydelig overfor J. Og jeg mener opgaven er tilpasset til ham. - Jesper og jeg kan jælpes ad med opgaven, og spejlneuroner vil hjælpe ham med at se hvordan opgaven skal udføres.

Men Jespers opmærksomhed og arousal er meget svingene og ofte meget lav. Det gælder i nogle forhold også i forhold til aktiviteten her. Jeg forsøger både verbalt og viser ham fysisk hvad vi skal, men det har ingen effekt.
Aktiviteten ændres hurtigt, således at Jesper kan få lidt udbytte af turen. - Jesper viser at han ved hvad mælkebøtter er for nogle, han prøver at have et par stykker jeg har plukket i hånden, dufter til den og smider den bort.
Resten af turen peger han ofte mod nogle af de mælkebøtter vi møder, så han er opmærksom på og har fokus på mælkebøtter. Jeg prøver et par gange at gentage og vise aktiviteten, at plukke mælkebøtter, men forgæves. - Til slut et kig i spanden på de mælkebøtter jeg allerede har plukket og takker ham for hjælpen og turen. Jesper nikker og smiler og viser mig "tommelen op". Positivt.

Ved at arbejde med foto materiale og selve smagsoplevelsen af marmelade tror jeg, at Jesper vil føle, at han har andel i det fælles marmelade-projekt.
Selvom der ikke blev plukket mælkebøtter, så fik vi en god relation sammen,  grinede og hyggede os.

2 variationer af mælkebøtte-marmeladen, den ene m. æbler.

Tilberedning af marmeladen

Signe ville gerne tilberede marmeladen - Signe, en ung kvinde, en af hendes problemetikker er at hun er lam i højre arm, og hun kan ikke læse.

Efter dagens træning opholder Signe sig mest på sit eget værelse optaget af at se TV. Måske fordi der ikke foregår nogen aktiviteter i afdelingen, som Signe finder interessante. Måske hun vil finde opgaven med at koge marmeladen interessant.

Signe virker interesseret og udtrykker at det vil hun gerne, men at hun skal nok have lidt hjælp. Vi aftaler at lave marmeladen i fællesskab.

Jeg har her mulighed for at arbejde "en til en", og kan hjælpe og støtte hende i opgaven.
Samtidig kan jeg vurdere på, hvor god Signe i grunden er til at forstå og udføre en sådan opgave,  (Signe har lidt problematikker med afasi også, både impressiv og ekspressiv, og kan "snyde" lidt i, hvorvidt noget er forstået eller ej).

Signe når aldrig rigtigt med i forløbet. Hun bliver hurtigt ukoncentreret og lidt urolig.
Det viser sig, at hun egentligt hellere vil se TV, der er et program som kører på skærmen, som hun gerne vil se. Og hun tager et glas saftevand med sig og smutter.

Tilbage står jeg med min pædagogiske aktivitet.
Her er så "vores" færdige mælkebøtte-marmelader!

Opgave 6. -Praksisafprøvning 2. del

De seneste ugers arbejde med natur, miljø og udefag har givet mig masser af ideer til at inddrage og bruge naturen i min praksis.

Inspireret af udelivet, at lave mad på bål og hente spiseligt fra den "vilde" natur.

Det vil jeg afprøve i min praksis, og det vil blive emnerne til 1. og 2. praksisforløb.

Den optimale version af praksisforløbene vil være, at lave et forløb over flere timer, hvor vi vil kunne benytte det store bålsted som findes på Lunden, undersøge og finde spiselige planter i naturen omkring os, forberede og tilberede bålmaden sammen, helst ude og over bål.

Men der er så mange begrænsninger i min praksis, som beboersammensætningen er lige pt. og tidsmæssigt er det af samme grund en kæmpe udfordring.
Men jeg forsøger at se muligheder og ikke begrænsninger, hvorfor praksisforløbene vil blive tilpasset den nuværende beboergruppe. Og om måske bare 3 måneder, vil det jeg kalder den "optimale version" måske være mulig at udføre i samme afdeling i praksis.

Jeg har benyttes SMITTE modellen som redskab, til hjælp mig med at konkretisere og afdække, hvad det er jeg vil opnå med aktiviteterne, hvordan aktiviteterne forløber, evaluere, og evt. ændre forløbene.

 

 

 

 

 

 

 

 

Emner:  Mad over bål / Mad med ingredienser fra naturen..

Mål: At forsøge at lave et forløb, hvor alle beboerne får mulighed for at deltage og om muligt bidrage til projektet, i det omfang de hver især kan.

Tegn på læring : I og under forløbet vil jeg iagttage om ”læringsrummet” naturen gør en forskel for træningen. Om det gør en forskel for beboerne, at opgaven giver mening, har et bestemt mål. Oplever jeg at beboerne har en større interesse, forståelse for træningen, ikke mindst større arousal. 
 

Pædagogiske didaktiske tilgange:

Det bliver en blanding, især inspireret af:

Antonnovsky – Begribelighed, mening, håndterbarhed.

Rummet, den 3.pædagog (Reggio Emilia-tanken).

John Dewey - Learning by doing.

Robert Putnam – Social kapital

Vygotsky – nærmeste udviklingszone.

 

 

Foto

Jeg har valgt at dække ansigterne på de fotografier, hvorpå beboerne kan genkendes. Og undlade at bede om tilladelse til at bruge fotografierne offentligt.

Begrundelse: En del vil sandsynligvis ikke have noget imod det, men det er et lidt følsomt områdesikkert. Beboerne er som regel ikke umyndiggjorte (i hvert fald ikke i den første fase her i Rehabiliteringsafdelingen), men jeg bør involvere deres nærmeste pårørende, og det er måske et meget følsomt område for de pårørende, da de pårørende oftest er i en krisesituation og jeg synes ikke, at de skal forholde sig til den slags spørgsmål for min skyld (når det drejer sig om mit studieprojekt). 

                                                           

 

 

 

mind-map over praksisforløbene