opgave 1. - Biotopens planter - 10. Dunhammer

Dunhammer

foto: Karen                                                         

Latinsk navn: Typha latifolia

Engelsk navn: Broadleaf cattail
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Dunhammer
Familie: Dunhammer
Bredbladet dunhammer er en ret almindelig og hyppig plante i Danmark. Planten vokser i lavt vand i åer, vandløb, grøfter, vandhuller, søer, dammer og moser samt på våde enge.
Blade og stængler
Dunhammerens blade er lange, oprette og blågrønne, ca. 1-3 cm brede. Stænglerne er oprette og ret stive.
Blomster
Plantens blomsterstand er en ca. 30 cm lang cylindrisk kolbe. Den består ef en hunkolbe og en hankolbe. Hunkolben er nederst, tykkest og brunsort. Hankolben er øverst, noget tyndere og brungul. Blomsterne bestøves af hinanden med vinden. Der kan være over 100.000 hunblomster i en enkelt kolbe.

Fakta

• Voksesteder: Sø og vandløb
• Livsvarighed: Flerårig
• Højde: 100-300 cm
• Rod: Jordstængel med udløbere
• Blade: Linieformede
• Blomstrer: Juli
• Frugt: Nød på stilk med svævehår

Vidste du det?

Bredbladet dunhammers frugt er en lille nød, der sidder på en stilk. Frugten har svævehår, der gør, at frøene kan spredes med vinden. Frugterne kan med deres svævehår ligne små vat- eller duntotter. 

 

kilde: naturporten.dk 

opgave 1. - Biotopens planter - 9. Mosser

Mosser

foto: Karen                                                                                  

Der er også meget mos i bunden af en del af vådområdet. - Denne her art ligner nu allermest almindeligt tørvemos, men der findes mange forskellige slags mosser.

Mosser er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Wikipedia

Videnskabeligt navn: Bryophyta

Slægt: Stængelplanter

Klasse: Række

kilde: Wikippedia

opgave 1. - biotopens planter - 8. Vandstjerne

Vandstjerne:

Foto: Karen                                                                                                        

Dette må være en vandstjerne af en art, og jeg kan læse, at den bestemte art vandstjerne kan være svær at bestemme.

vandstjernefamilien, Callitrichaceae, plantefamilie med kun én slægt, vandstjerne (Callitriche), med 17 arter, udbredt over næsten hele Jorden. Det er små vand- og sumpplanter med spinkle stængler og korsvis modsatte blade, der ofte danner flydebladsroset. Blomsterne er små, nøgne og enkønnede og sidder enkeltvis i bladhjørnerne. Frugten er en firedelt spaltefrugt. I Danmark findes syv arter; den almindeligste er rosetvandstjerne (Callitriche cophocarpa), som vokser i næringsrige søer og vandløb.
Efter de nyeste resultater anses vandstjernefamilien for at være en del af vejbredfamilien, Plantaginaceae.
Kilde: denstoredanske.dk

opgave 1. - biotopens planter - 7. Pindsvineknop (grenet)

Grenet Pindsvineknop

Ja det havde jeg ikke lige regnet med at vandplanten her hedder. Forneden i det grønne felt er der beskrevet hvorfor!
I min søgning efter at bestemme arten, slog jeg op på naturstyrelsens hjemmeside, da jeg har set at det er en af de planter man tager op af vandløb når der "graves grøde".

Foto: Karen                                                                                                        

Latinsk navn: Sparganium erectum
Engelsk navn: Branched bur-reed
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Dunhammer
Familie: Pindsvineknop

Grenet pindsvineknop er ret almindelig og findes spredt i det meste af Danmark. Planten vokser på bredden eller på lavt vand i småsøer, vandløb, moser, damme, grøfter og åer samt på sumpede enge.
Blade og stængler Plantens stængler er kraftige, oprette, grønne og glatte. Bladende er ligeledes grønne, ret lange, smalle og oprette. De kan også flyde.

Blomster
Pindesvineknoppens blomsterstand sidder i enden af stænglerne. Blomsterstanden består af nogle grene med store, hunlige og grønne blomsterhoveder samt mindre, hanlige og mørke blomsterhoveder.

Fakta

• Voksesteder: Sø og vandløb
• Livsvarighed: Flerårig
• Højde: 30-150 cm
• Rod: Jordstængel med udløbere
• Blade: Linieformede
• Blomstrer: Juli-august
• Frugt: Stenfrugt

Vidste du det?

Grenet pindsvineknop har fået sit navn på grund af plantens genkendelige piggede kugler. De kugleformede blomsterstande består af hunblomsternes frugter. Når frugterne bliver modne og falder af, spredes de med strømmen i vandet.

kilde: Naturporten.dk

opgave 1. - Biotopens planter - 5. Smørblomst

Foto: Karen                                                                               

"Smørblomst" = Ranunculus Acis

Bladene viser at det her er en smørblomst. Jeg ved det også, fordi området om sommeren er fyldt med dem.

Planten er i øvrigt giftig for en del græssende dyr ! - Bl.a. heste, som græsser udenom, så længe der er nok andet at spise.

Det danske navn smørblomst er knyt­tet til flere af slægtens arter, men anvendes dog mest om bidende ranun­kel (Ranunculus acris). Denne er en
flerårig urt, 20-70 cm høj med kort, lodret jordstængel og opret, grenet og mangeblomstret stængel. Bladene er håndsnitdelte med fligede afsnit. Blomsterne er gule med bægerblade, der ligger op til kronbladene; de frem­kommer allerede i midten af maj, og blomstringen varer til slutningen af juli. Frugten er en flerfoldsfrugt med ret små, glatte nødder med krummet næb.

Vækstkrav: Den vokser almindeligvis på fugtige enge, ved vejkanter eller i åbne kratbevoksninger, men forekom­mer lige så ofte på forsømte græsmar­ker, hvor de gule blomster når op over stråene. Spises kun sjældent af kreatu­rer, hvorfor græsenge især om foråret kan være helt gule af smørblomster. I græsplæner på næringsrig jord kan den blive et besværligt ukrudt, som er næ­sten umuligt at udrydde. Smørblomst er en god bundplante i en flerårig, let fugtig blomstereng.
kilde: haveabc.dk
 

opgave 1. - Biotopens planter - 4. Pil

  Foto: Karen - Pilen med sine "gæslinger"                             

Pil

Der findes et hav af pilearter. Danske alene 25 arter - kilde: naturguide.dk

Jeg er i tvivl om pilearten på min biotop, godt nok står pilen nu med gæslinger, men synes der mangler blade for at jeg kan bestemme arten. Meget sandsynligt er, at det er en båndpil, derfor dennes fakta:

Latinsk navn: Salix viminalis
Engelsk navn: Osier
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Løvfældende
Familie: Pilefamilien
Båndpil er almindelig i levende hegn, hvor det ofte danner tætte krat. Planten vokser normalt på fugtig bund på enge, ved moser og i skove.
Kendetegn
Grenene er oprette, meget lange og gule. Bladene er grågrønne på oversiden og sølvgrå og håret på undersiden. De smalle blade kan blive helt op til 20 cm. lange. Bladkanten er desuden takket og barken er lysebrun.
Frugter og blomster
Raklerne eller gæslingerne (se billede) er ca. 10 cm lange og har to, gule støvblade ved hanplanterne. Hunraklernes blomster er ca. 9 mm lange og består af en grøn frugtknude og et støvfang. Frøet spredes af vinden.

Fakta

• Voksesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
• Livsvarighed: Flerårig
• Højde: Op til 10 m
• Opret stængel
• Blade: Lancetformede
• Blomstrer: April-maj
• Fugt: Kapsler med hvid frøuld

kilde: Naturpoten.dk

opgave 1 - Biotpens planter - 3. Liden andemad

Foto: Karen                                                                          

Liden andemad

Latinsk navn: Lemna minor
Engelsk navn: Common duckweed
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Liden andemad er en meget almindelig og hyppig plante overalt i Danmark. Den findes i næringsrige søer, damme og rolige vandløb. Liden andemad flyder på vandoverfladen og kan dække store arealer.
Løvplader
Liden andemads stængel og blad danner en flad og grøn løvplade med en kort, tynd rodtråd. Planten holder sig flydende på grund af luftkamre i løvpladerne. Om efteråret synker løvpladerne ned på bunden, hvor de overvintrer. Næste forår stiger de op til overfladen.
Blomster
Blomsterne er enten hanlige eller hunlige. Hunblomsterne har en enkelt frugtknude, og hanblomsterne består af en enkelt støvdrager. Planten blomstrer dog sjældent.

Fakta

• Voksesteder: Sø og vandløb
• Flerårig
• Rod: Rodtråd (ikke fæstet til bunden)
• Løvplader: Ovale eller runde
• Blomstrer: Juni-juli
• kilde: naturporten.dk

opgave 1. - biotopens planter - 2. Almindelig sumpstrå

Foto: Karen                                                                                

Almindelig sumpstrå

Latinsk navn: Eleocharis palustris
Engelsk navn: Common spike-rush
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien
Almindelig sumpstrå vokser på søbredder, i moser, grøfter, vandhuller og på fugtige enge. Planten er almindelig og ret hyppig i Danmark.
 

Fakta

• Voksesteder: Sø og vandløb
• Livsvarighed: Flerårig
• Højde: 5-60 cm
• Rod: Jordstængel med udløbere
• Blomstrer: Juli-august
• Frugt: Flad nød med børster

kilde: Naturporten.dk

opgave 1. - Biotopens planter - 1. Tagrør




Tagrør

Foto: Karen Haustein                                                           

biotopens tagrør er 2-3 m. høje

Tagrør, er den største græsart i Norden og den plante, som har størst udbredelsesområde. Vi kan finde den i alle tempererede områder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Det er en flerårig sumpgræs, som har voldsomme jordstængeludløbere. Tagrør kan danne tætte bestande ved søer og fjordstrande. Man høster tagrør til tækkemateriale. I rørsumpene kan der være et rigt fugleliv. Det er en plante, som er smuk i naturen, men ustyrlig i haven.
kilde: havenyt.dk

Fakta

• Voksesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
• Livsvarighed: Flerårig
• Højde: 100-300 cm
• Rod: Jordstængel med udløbere
• Blade: Linieformede
• Blomstrer: August-september
• Frugt: Nødder/korn

kilde: Naturporten.dk